4. søndag i advent, 1. rk. – At råbe i ørkenen

Er der lyttere derude? Er der seere? Kampen om opmærksomhed kan være en kamp for identitet og betydning, kamp for ikke at visne hen i anonymitet. Med one-liners og blikfang peger man på sig selv og sit projekt i mediernes rå konkurrence om synlighed og anerkendelse. Johannes Døberen er det velgørende modbillede: Uegennyttigt afviser han kult om sin egen person; han råber for at gøre opmærksom på en anden: …“midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig at løse.” Døberens røst i ørkenen baner vej for Kristus – og dennes dybere svar på menneskers længsel efter at blive hørt og set.

Døberens fortælling blev ouverture til fortællingen om Jesus Kristus. Andre kristne trossamfund ser hans ‘helgenpotentiale’, men efter reformationen får han ikke megen opmærksomhed her. I danske adventstraditioner tager vi så at sige Johannes på ordet og glemmer ham lidt for at tælle ned til Jesu komme: julen.

Jeg har ledt efter dansk kirkekunst, som sætter Jesu komme i centrum og samtidig giver Johannes, hvad der tilkommer ham, – helst et billede, som stemmer os til den jul, vi længes efter. Fundet blev Gladsaxe Kirkes trefløjede altertavle fra 1849, malet af Jørgen Roed (1808-1888). Her er ‘den hellige familie’ i krybberummet flankeret af David med harpen og Johannes Døberen med martyrkorset. Johannes ser på os og peger med sin talende højre hånd hen på barnet i krybberummet.

Hovedmotivet er Maria og Josef med barnet foran stalden. Den afdæmpede scene viser en harmonisk familiesituation skildret med menneskelig varme og redelighed. Som andre Eckersberg-inspirerede kunstnere maler Roed med behersket brug af metafysiske træk. Barnets korsglorie er diskret. (Lyset over stalden er ikke malet himmellys, men fotograferingens reflekslys). Motivet er en variation af Roeds tilsvarende billeder, som året før blev malet til Sønder Dalby. Dér var J. Th. Lundby model for Josef, i Gladsaxe er der snarere tale om et selvportræt af Roed.

Jørgen Roed hentede som alle guldaldermalere inspiration i Italien og skabte mesterværker her. Motivet ‘den hellige familie’ er også italiensk inspireret. Bestillingerne til ca. en snes danske kirker gav kunstneren smør på brødet, uden at det blev venstrehåndsarbejde. Jørgen Roeds alterbilleder er respektabel kirkekunst med et for hans tid usædvanligt bredt bibelsk motivregister.

Det hele går op i en højere enhed, når vi engang igen i kirkerummet får lov at synge Grundtvigs ‘Det kimer nu’: (v 9) “Kom Jesus, vær vor hyttegæst. Hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang.”

Nedenfor vises billederne i deres større helhed, fotograferet af Gladsaxes kirketjener Christina Ryding Larsen. Tak til Christina for hjælpen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s