Det er ventetid. Vi venter på befrielse og forløsning. Vi venter med håb. I bibelen fortættes det fælles håb i messianske tekster, især hos profeten Esajas. Det er lykkefyldt poesi om, at ørkenen skal “blomstre som en rosengård”, tekster om heling og oprejsning, som vi takket være Grundtvig kan synge med på. Nogle menigheder synger ‘Blomstre som en rosengård’ på alle fire adventssøndage.
Håbet personificeres i Messias, på græsk: Kristus. Hvor, hvornår og hvem Messias er, er spørgsmål til tolkning og tro, i dag som på Jesu tid. Hvad forstår vi ved befrielse, forløsning og messianske tilstande? Hvad eller hvem bringer de messianske tilstande med sig? – Døberen Johannes har fundet sit svar og udråbt det: Jesus er Messias; han bringer Guds rige nær og gør alting nyt. Denne imponerende Døberskikkelse, som disciple flokkes om, og Herodeshoffet ryster for, går over i historien som først og fremmest Kristusvidne: Det er Jesus Kristus, som gør alting nyt! – Og så alligevel? En brutal henrettelse i en uretfærdig verden venter på både Johannes og Jesus. Det før så uforfærdede Kristusvidne sidder nu stækket i Herodes’ mørke fængsel med udsigt til en dødsdom. Hans blafrende håb hungrer efter at blive bestyrket. Via sine disciple sender Johannes bud til Jesus med det dirrende spørgsmål: “Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” – Endelig, endelig kommer svaret, og dette svar er indirekte, hverken ja eller nej, for spørgsmålet om hvem Messias er, er stadig et spørgsmål til tro. Svaret favner hele den lidende menneskeheds håb: “Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for de fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.”
Det stærkeste billede, en dansk kunstner har malet til dagens tekst, hænger i Vartovs præstebolig. Den psykologisk indtrængende scene blev malet i 1915 af Rudolf Rud- Petersen (1871-1961). Johannes Døberen knæler på gulvet i den mørke fængselscelle. Han griber om disciplens arm og samler al indre opmærksomhed i spørgsmålet til Jesus. Rummets eneste lyskilde er disciplens lygte. Kan vi læse billedet sådan, at Johannes skal modtage et indre lys? Vil sendebuddet komme tilbage med et svar, som gør mørket udholdeligt?
Øverst ses et skarpt udsnit, nederst hele maleriet. Foto: Claus Jensen
Birgitte Bech kirkekunst 