I Matthæus’ tekst bringes de mest uanselige mennesker i fokus: De små og sårbare, de der er mest afhængige, står Gud nærmest. Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig, melder Kristus. Teksten bringer lodrette ve-råb over dem, som forårsager de svages fald. – Og hvem føler sig slet ikke truffet? – Det er vores menneskelige ansvar og altså også vores gudstjeneste at drage omsorg for de små med legemlig, sjælelig og åndelig omsorg, at værne om deres tillid og livsmod. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.… – At man kan være lille på mange måder, har vi nok alle erfaret, – især når vi er faret vild i livet. Teksten rundes af med lignelsen om det vildfarne får, som den gode hyrde går ud og opleder for at hente det hjem. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt. – Kristus er hos de sårbare, selv sårbar. Guds usvigelige nærvær i sårbarheden er evangeliet.
Billedhugger Laila Westergaard arbejder på den nye hospitalskirke i Gødstrup. Døbefont og altertavle er allerede færdig, og vi glæder os til kirkens indvielse palmesøndag 2021. Altertavlen er et figurrigt relief med genkendelige bibelske og menneskelige motiver. I centrum er korset, tv. et nadverbord, th. Kristi nedtagelse fra korset i sørgende menneskers favn. Westergaard fortæller i sit myldrebillede om Guds nærvær i sårbarheden. Om korset samles mennesker af forskellig alder, køn, udtryk. Her viser jeg foruden hele altertavlen et udsnit med et lille barn, og sandelig også et udsnit med et lam, der bliver båret.
Birgitte Bech kirkekunst 