Hvordan afbilder man svaret på de dybeste længsler? Lindring af ubærlig lidelse? Trøst over umistelige tab? Forsoning og tilgivelse af det utilgivelige? Ja, hvordan afbilder vi salighed?? Forfatteren til Johannes’ åbenbaring ved, at trøsten må være centreret om Guds nærvær, når alt kommer til alt. Med nogle af bibelens smukkeste verslinjer maler han sin vision af saligheden i Guds land: “Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet” …. “Han, der sidder på tronen, sagde: Se jeg gør alting nyt! Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand.” Johannes’ lykkelige ord skaber billeder, der har inspireret tidligere tiders kirkekunstnere. Blandt nulevende danske kunstnere er det først og fremmest Esben Hanefelt Kristensen, der kan tage den bibelske mystiker på ordet og lade sine pensler skabe billeder af saligheden. Så fint, så fint fremmaler han et dekorativt mylder af levevæsener fra alle zoner, blomster fra alle årstider og mennesker, der alle ser det samme. Esben Hanefelt har til kirker i Aalborg (Vesterkær) og Hadsund malet altertavler med visioner af Det ny Jerusalem og opstandelsens morgen.
Til dette opslag har jeg valgt en af Hanefelts mange bogillustrationer, her til Selma Lagerlöfs legende om Juleroserne. I Hanefelts billede er Gud repræsenteret af himmelborgen “Det ny Jerusalem”, der lyser i den klare nat med stjernehimmel og rimfrost. Eventyrligt forvandler natten sig her til en farverig, brusende, blomstrende forårsfest. – En hyldest til skabningens mangfoldighed og skønhed, som trodser intetheden!
Birgitte Bech kirkekunst 