20. sønd. e. trin. 2. rk. – Hovedhjørnestenen

Mattæusteksten er en rå krisetekst, der handler om, at ikke alt er lige meget: Får sønner en opgave, er det ikke lige meget, om de faktisk tager den på sig eller ej. Forpagter bønder en veludstyret vingård, er det ikke lige meget, om de i tidens fylde deler høstudbyttet redeligt, eller tværtimod forgriber sig på ejeren. Lignelsen beretter, at bønderne dræber ejerens udsendte arving, og hermed er fortællingen blevet en allegori om Jesu skæbne. Jesus skaber krise, idet hans evangelium deler vandene: Vil man bringe dette ord til tavshed – eller modtage det med tak? Lignelsen udmunder i et spørgsmål til tilhørerne om, hvordan historien skal slutte?

Her følger så den smukke metafor om hovedhjørnestenen: Man kan falde over en stor sten, men man kan også udvælge den som bygningsfundament. Den rette sten kan sætte koordinater og danne sokkel og base. At Gud selv – som en hovedhjørnesten – tilbyder os en retning og et bæredygtigt fundament er dagens evangelium.

Man skal unde sig selv en fordybet iagttagelse af romanske kirkers granitsten med stenbilleder, som især Jylland er så rig på. På mere end ottehundrede års afstand er de grove motiver ofte gådefulde, men tydeligt er det, at de fortæller om en dramatisk kamp mellem godt og ondt. Det er en kamp på liv og død, hvor intet er lige meget. Jeg vælger her at vise en enkel romansk søjlebase fra Skanderup Kirke ved Kolding. Portalen har ganske vist skiftet plads i medfør af kirkens udbygninger, men åndeligt set er kirkens fundament til hver en tid det samme – med billedet af Guds menneske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s