19. sønd. e. trin. 2. rk. – “Kom og se!”

Tidligt i Johannesevangeliet udpeger Døberen Jesus som Guds lam, og der fortælles om, hvordan disciple slutter sig til Jesus; den ene følges af den anden. De genkender Messias i Jesus, og de føler sig genkendt af ham. Filip kaldte på Nathanael: “Kom og se!” Men Nathanael var allerede på forhånd set af Jesus som ham, der havde stået i det fjerne under et figentræ, ham der var en israelit uden svig. Det udløste Nathanaels bekendelse sådan at være set og kendt, og Jesus stillede ham mere i udsigt: “Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det”…. “I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.”

Der findes faktisk en dansk kirkeudsmykning med netop dette motiv: Nathanael stående under figentræet, i ånden set af Jesus, mens Filip kalder: “Kom og se!” Det er motivet i tympanonrelieffet over indgangen til Filips Kirke på Amager, udhugget o. år 1927 af Johan Rudolf Carl Nielsen (1863-1952), som bedst er kendt for arbejdet som arkitekt, bl.a. på Davids Kirke og Blågårdskirken i Kbh. Som udsmykning af indgangsportalen til Filips Kirke er motivet et signal om en inkluderende kirke, hvor den ene i menigheden gerne kan tage den anden med: “Kom og se!” – i håb om store ting.

“Menneskesønnen”, i 3. person, synes at være Jesu foretrukne selvbenævnelse – med notationer af såvel en mytisk, himmelsk skikkelse som en af os. Evangelisterne kæmper med at identificere Jesus, der sprænger etablerede religiøse kategorier. Den traditionelle Messiastitel, som i teksten bruges af Andreas, var jo normalt ikke forbundet med offeret. Det er derimod den benævnelse, Døberen bruger i sin egenartede bekendelse: “Se, dér er Guds lam.” Lammet associeres til ordene i Esaias’ sang om Herrens lidende tjener, sonofferet, der som et får føres til slagtning.

I 1930 skabte den meget værdsatte kirkekunstner Niels Skovgaard, Joakims yngre bror, til Rørdal Kirke i Aalborg en festlig altertavle med titlen “Se, det er Guds-lammet”. Det myldrer med får og lam på altertavlens ramme, så vi også må tænke på den gode hyrde. Johannes Døberen peger i maleriet på Kristus, som kommer gående forbi og altså vises i profil. Foran denne ophøjede skikkelse knæler en rygvendt discipel – en identifikationsfigur for enhver i menigheden. Alle bærer prydede glorier. Billedet er et saligt glimt, hvor Guds engle ses stige op og ned i skikkelse af forgyldte relieffer på altertavlens ramme. Foto er – med tak – fundet hos Niels Clemmensen, der på forbilledlig måde har gennemfotograferet og kommenteret samtlige kirker i Aalborg Stift.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s