Vi lever af vore sammenhænge: med naturen, med hinanden – biologisk og åndeligt; først og sidst lever vi af vores sammenhæng med livets kilde. Den livsbærende sammenhæng anskueliggøres med et af Johannesevangeliets billedskabende ‘Jeg er’-ord: “Jesus sagde: Jeg er det sande vintræ, og min far er vingårdsmanden…. En gren kan ikke bære frugt af sig selv…. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt”…
I ritualbogens faddertiltale bruges den smukke, gamle havebrugsmetafor for dåben, at barnet er indpodet i Kristus. Fadderne tilskyndes til ved bøn og kristen oplæring at drage omsorg for, at barnet “må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham”.
Det giver så god mening, at Jette Vohlerts nye udsmykning i Give Kirke (2017) bl.a. har forsynet den genåbnede dør bag døbefonten med en bronzeskulptur af et spirende træ. Den smukke romanske granitfont hvisker om sammenhæng gennem generationer og bærer selv et traditionelt symbol for livstræet i sin tovsnoning langs kummens rand. Dér vælder lyset nu ind gennem den gennembrudte mur, og et levedygtigt træ fyldt af knopper tegner sig i ruden – som et billede af det vintræ eller livstræ, dåbsbarnet indpodes i. – Vi lever af vore sammenhænge!
Den meget anerkendte billedhugger Jette Vohlert f. 1944, som har hentet inspiration i både antikken og modernismen, har skabt mange værker til offentlige rum og flere seværdige kirkeudsmykninger, bl.a. i Skrydstrup.
Birgitte Bech kirkekunst 