Vi står ved nye og gamle grave med vore savn. Kunne vores kærlighed bare nå frem til ham eller hende! Her ved gravene, hvor håb tager livtag med tvivlen, længes vi efter at turde tro på evangeliets klare ord om en kærlighed, der kan nå frem. Vi vil høre Johannesevangeliets fortælling fra Lazarus’ grav, hvor Kristi stemme bryder igennem mulmet. Fortællingen om, at Kristus kalder den døde til livet, giver sørgende mennesker et dyrebart tegn på Guds kærligheds ustandselighed.
Til sidste søndag viste jeg Karl Isaksons maleri af Jesus hos Martha og Maria. Også Lazarus’ opvækkelse har Karl Isakson fortolket i et maleri, hvis farver fortæller en stærk historie om, at livet, kærligheden og varmen i Guds navn får magt over død og kulde. Maleriet er fra 1921 og hænger på Moderna Museet i Stockholm
Det samme motiv fortolkes på den danske kirkekunstscene, fx i Joakim Skovgaards fresko i Viborg Domkirke fra o. 1900: Med Skovgaards karakteristiske ‘tæppemaleri’ klædes katedralens mure på med levende og dekorative bibelfortællinger i flere niveauer. Skovgaard breder frelseshistorien ud i en harmonisk malet kulisse, der balancerer mellem en to- og en tredimensionel fremstilling i respekt for rummets egne arkitektoniske flader. På et vægstykke samles motiverne Lazarus’ opvækkelse og Jesus hos Martha og Maria (sidste søndags tekst) neden under Jesu indtog i Jerusalem, hvor Jesus selv – under hyldest – rider ind i mulmet.
Som en note kan oplyses, at Skovgaards assistent Niels Larsen Stevns i 1905 kopierede scenen med ‘Jesus hos Martha og Maria’ som selvstændigt alterbillede til Hersom Kirke ved Møldrup i Midtjylland.
Birgitte Bech kirkekunst 