14. sønd. e. trin. 2. rk. – ved Bethesda Dam

I Jerusalem kan man besøge den arkæologiske udgravning af Bethesda Dam og forestille sig al den akkumulerede elendighed på Jesu tid: Syge med eller uden håb, der lå og ventede på et mirakel, som beskrevet i Joh. 5. Mirakelforventningen var underligt nådesløs: Det var alles kamp mod alle. Hvis en engel pludselig ville komme farende ned og røre vandet, kunne den første badende – og kun den første – blive helbredt; det store ukampdygtige flertal uden effektive forkæmpere måtte forblive i hjælpeløsheden.

Jesus omskaber historien ved at genstarte et liv, der i 38 år har være stivnet i denne venteposition: “Vil du være rask”? “Rejs dig, tag din båre og gå!” Det er nok ikke en historie om, at man altid bare kan og skal tage sig sammen, men nok en historie om, at Guds muligheder med et menneske aldrig er udtømte og langt kan overskride vore nøjsomme forventninger. Nåden er ikke rationeret. Nåden er ikke begrænset til etablerede kanaler. Nåden kan overraske som et uventet møde, tilsagn og inspiration – og forvandle resignation til latter.

I denne sære koronatid kan mange genkende tilværelsen som en venteposition, hvor vaccinen måske står for os som det ventede mirakel: På et tidspunkt ad åre bliver denne ‘frelse’ måske tilgængelig, – forhåbentlig ikke blot i de rige samfunds nådesløse kamp mod alle. MEN med alle begrænsninger er denne sære periode ikke bare en ventetid, ikke bare en lang parentes, før livet genoptages, men det er vort liv nu. Det er betydningsfulde dage – måneder – år. Det er timer, som Gud allerede fylder med velsignelse. Kan vi ikke stadig modtage den nåde at være elskede og kunne elske? Føre gode samtaler? Synge? Le? Måske rejse os og gå?

Joakim Skovgaard malede 1886-88 sit dramatiske billede: “Englen rører ved vandet i Bethesda Dam”, som kan kaldes Skovgaards første religiøse billede. Det hænger nu på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Norge. Jeg har bl.a. fundet billedet gengivet i Bd. 5 i Ny Dansk Kunsthistorie.

Henrik Wivel skriver i sin kyndige fortolkning i bogen Joakim Skovgaard bl.a. at billedet har visionens karakter, hvor englen som et vinget lyn er det lysende fikspunkt. Billedet rummer store kontraster mellem den statiske arkitektur og det dynamiske liv, der strømmer om dammens vand. Der er flere kontraster i billedets struktur: De syge udgør et tumultarisk felt, det maser sig frem. Den voldsomt fysiske menneskemasse med al dens kamp og uro danner en effektfuld modsætning til det egenartede metafysiske i englen tilstedeværelse. Englens blændende vingefang omgives af en strålekrans, der til forskel fra al den menneskelige uro er præget af orden og harmoni.

Billedet er en forløber for Joakim Skovgaards kristne hovedværker. Her ved Bethesda Dam venter vi endnu på Kristus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s