“Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget”, lyder Jesusordet iflg. Luk 7 om en berygtet kvinde i byen. Den unavngivne kvinde har netop trængt sig ind ved farisæerens pæne middagsselskab, helt hen til Jesus, for at takke ham for at have taget skammen og fortabtheden fra hende. Hendes møde med Jesu accept og tilgivelse har løftet hende som menneske, og nu svarer hun ham med sin tilbedelse og sin mest uforbeholdne ordløse kærlighedserklæring: Hun overøser hans fødder med en blanding af olie, tårer og kys, og Jesus tager ordet i det forargede selskab som hendes forsvarsadvokat: Kvindens store kærlighed bevidner hendes taknemmelighed over at have modtaget stor tilgivelse. Det er en god historie om, at Guds nåde er der først og sidst som forudsætning for al kærlighed og generøsitet. – Og tanken strejfer, om kvindens synder måske også var en slags generøsitet? – Kvindesynet har siden ændret sig (mere eller mindre), så vi måske umiddelbart snarest forarges over farisæernes forargelse. Vi er trætte af fordomsfulde, seksualforskrækkede kulturer med kvinder som syndebukke; vi har i nutiden i vidt omfang flyttet fokus til andre synder, anden skam og anden fordømmelse (skal vi begynde med politisk og økonomisk kriminalitet?). – Prædikanten kan komme til at gøre sig svære overvejelser om, hvordan en nutidig historie om en overraskende syndsforladelse kan fortælles, så den rammer vore liv og lige her giver anledning til forundring og begejstring.
Kirkekunsten har mellem guldalderens og vækkelsesbevægelsernes udsmykninger nærmest svælget i skildringer af sønderknuste ‘synderinder’ i Jesu gode selskab, den ene mere uimodståelig end den anden. Men salvninger af Jesu fødder er der ikke mange af – heller ikke selvom den noget anderledes historie om ‘salvningen i Bethania’ tælles med. De kendteste danske fortolkninger er malet af Joakim Skovgaard, Johs. Kragh og Niels Larsen Stevns (1864-1941). De førstnævnte har jeg kommenteret i tidligere kirkeår, denne gang viser jeg Niels Larsen Stevns’ velkendte maleri fra 1907-8 “Maria salver Jesu fødder”, som hænger på Kunsten i Aalborg. Flere af Niels Larsen Stevns’ bedste kunstværker blev museumsstykker, somme tider fordi kirkelige købere manglede modet til at anskaffe hans foruroligende øjebliksbilleder af mennesker i spænding og bevægelse.
Birgitte Bech kirkekunst 