I Matt. 7 finder vi Jesu lignelse om “hus på klippen” og “hus på sand” som svar på spørgsmålet om frelse. Lignelsen er en replik i en samtale med mennesker, som (kun?) har religion i munden. Kriteriet for at have fast grund under fødderne er ikke at kunne de rigtige ord, men om man “hører disse ord og handler efter dem”, kriteriet er altså tro og kærlighed. Alene tro og kærlighed har evig bæredygtighed. Vi kender klippen som symbol for Kristi evangelium og kirken (Peter). Klippegrunden er et metafysisk billede på en åndelig virkeliggørelse af tro og kærlighed.
Allerede på baggrund af Israels geografi taler lignelsen imidlertid stærkt med konkrete associationer, idet store nedbørsmængder på Jerusalems bjergplateau kan oversvømme tørre dagstrøg og rive alt levende med sig med dødbringende pludselighed.
Biskop Søren Lodberg Hvas og maler Esben Hanefelt Kristensens smukke 'Bogen om Jesu lignelser' fra 2005 har fortolket også denne lignelse om huset på sand og huset på klippegrund.
Esben Hanefelts dekorativt stiliserende fortællestil formidler med kolde, sortblå farver teksten om menneskers forfejlede byggeri og undergangen: “Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Nutidens alarmerende erfaringer af tsunamier og klimakatastrofer lader billedet flyde sammen med forfærdelige pressefotos og fremskrivninger af forventelige problemer med vandstigninger. Vi ved jo alt for godt, at vi globalt set ikke lever bæredygtigt… Den grønne eng med huset på klippegrund har Hanefelt modsvarende malet i varmere farver og indsat i billedet som et drømmesyn med en fåreflok, der symboliserer Guds riges frelste menighed. Det er en vision af den tro og den kærlighed, der ene af alt rækker ud over vores fælles visse død; et billede på noget åndeligt. Ja, men forbinder den åndelige vision sig ikke også med en nødvendig konkret vision for denne jord? Den frelsende tro og kærlighed må udfoldes på denne jord som en ansvarlig kærlighed til det gode skaberværk og dets mangfoldige levevæsener. Der, hvor vi står nu, må vi omsider kunne se, at åndelig bæredygtighed ikke kan skilles fra den konkrete.
Birgitte Bech kirkekunst 