7. søndag efter trinitatis, 2. rk.

Frygt ikke! Evangeliet hos Mattæus lover tilhørerne modgang, men lyser fred i modgangen. Den ængstede trøstes med, at hans eller hendes smerte er set. Kristus selv har fragtet kærligheden gennem ingenmandslandets mørke og derfra givet løftet om, at ingen lidende skabning er uset, efterladt eller tabt. Ingen skabning er ubetydelig. – Tør vi gentage det for diktaturstaters fanger, mishandlede flygtninge, senile uden aktive pårørende…? Og hvad med de misbrugte dyr? Evangeliet protesterer mod den knusende glemsel. “Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt….  Sælges ikke to spurve for en skilling ? Og ikke en af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.”- Den græske grundtekst i Matt 10,28 siger det i al gådefuld korthed: “Ingen dør, uden Gud”. – 

Det er ikke bare en kliche, når vi i sten på kirkegårdes afdeling for ‘ukendte’ – som her i Hejnsvig – mejsler indskriften: Kendt af Gud.

Fynbomaleren Fritz Sybergs (d. 1939) velkendte maleri “To børn begraver en fugl” 1917-1925 tolkes gerne sådan, at det indirekte handler om børnenes afsked med deres mor. Børnenes andægtige alvor er skildret med tyngde. Børnenes mor, malerinden Anna Syberg, døde i 1914 af en galdestensoperation – kun 8 mdr. efter fødslen af parrets 7. barn. – Kunstnergemalen havde foreviget hende bl.a. som model for illustrationerne til H.C. Andersens “Historien om en moder”. Døden havde tidligt hærget i hans egen livshistorie, MEN han syntes utrætteligt at bekræfte livet i kunsten, naturen og familien. – Omkring Annas død havde Fritz Syberg i nogle år lagt oliemalingen væk, men Annas søster Marie, som han efterfølgende giftede sig med, opmuntrede ham heldigvis til at genoptage oliemaleriet, bl.a. altså i dette store maleri af børnene Franz og Rabbe i Pilegårdens have. Det impressionistiske billedes flammende høstfarver med sollysets skin over børnenes hår er som en forkyndelse af, at “på jer er selv alle hovedhår talt”. Fritz Syberg havde maleriet hængende i sin egen stue – sammen med et maleri af en afdød, stor datter. Det tilhører nu Johannes Larsen Museet i Kerteminde.