6. søndag efter trinitatis, 2. rk

Fortællingen om ‘den rige unge mand’ kan gøre læseren svimmel. Den forudgående gammeltestamentlige læsning af de ti bud lægger op til en konkretisering af etikken. Evangeliets unge mand har gode intentioner for sit etisk-religiøse liv og søger råd, hvor der er råd at få. Han har en idealistisk drøm om religiøs konsekvens. Vi kan måske spejle os i ham – uden tvivl også når han konfronteres med sin offerviljes grænse: Han vil ikke give hele sin formue til de fattige; han “gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende”. Selverkendelsens grelle lys rammer nu også disciplene, der dog har forladt meget for at følge Jesus: “Hvem kan så blive frelst?” – Og så vendes der op og ned på virkeligheden med tekstens afsluttende Jesusord, der funkler som en diamant, hvor alt andet smuldrer: “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.”

Motivet er sjældent i dansk kirkekunst. Og hvordan skulle det kunne males idag? At skildre ‘den rige unge mand’ i dagens nutid ville være at opsætte et spejl. Det nyeste billede af motivet, jeg har fundet i en dansk kirke, er næsten 100 år gammelt: Her ses den noget lamslåede, velklædte unge mand i profil, mens den frontalt stående Kristus behersker scenen med sin inkluderende gestik: Han rækker sin venstre arm ud mod den rige unge mand og den højre mod de fattige i baggrunden. Rigdommen skal deles af hensyn til de fattige, ikke med sigte på selv at blive perfekt. Billedet er malet 1912 af Poul Steffensen og placeret i koret i Åsum Kirke ved Odense. Det var opr. tænkt som altertavle til Ferring Kirke. Poul Steffensen (1866-1923) var landskabsmaler og efterspurgt illustrator, men malede også udsmykninger til ni danske kirker spredt i landet.