4. søndag efter trinitatis, 2. rk. “Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender”..

Bjergprædikenen krystalliserer den kristne etik i fordringen om en næstekærlighed, som også omfatter fjender, konkret realiseret i Jesu eget liv. Bjergprædikenen tænder en fakkel på jorden med sin kompromisløse fordring om kærlighed: “Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige”. Hvem kan myndigt udtale dette bud uden netop det menneske, der selv bad for sine bødler?

Adi Holzer har dette forår afsluttet sin store udsmykning i Niløse kirke ved Sorø med malerier på altertavle og prædikestol. På grund af forårets forsamlingsforbud er genindvielsen af den restaurerede kirke udskudt til 6. sept. Adi Holzers nye alterbilleder i Niløse har både en festside og en fasteside. På fastesiden ser vi høvedsmandens bekendelse under Jesu kors: “Det menneske var virkelig Guds søn.” På fløjene ses de to røvere, hvor den ene sejrer sammen med Kristus, og den anden spærres inde i sin egen spot. Over hele dramaet kaster den solgule farve et varmt skær. Øverst i guldkanten under den blå ramme har Adi Holzer – ligesom i Feldborg Kirke – indridset en tekst: “Gud er kærligheden”.2018-20 Adi Holzer Niløse Claus P1190296

Adi Holzer har også udsmykket prædikestolen. Motiverne her er Syndefaldet, Den gode hyrde, Evangelistsymboler, Den fortabte søns hjemkomst – og sidst: en hyldest til kærligheden med påskriften “Størst er kærligheden”. En engel viser symboler for tro, håb og kærlighed, og Adi Holzer har forsynet billedet med teksten “Størst er kærligheden”. Der er en let og legende tone i mange af Adi Holzers billeder, og denne koloristiske sorgløshed kan skabe debat om tyngden i Adi Holzers kirkekunst. Men i Holzers alterbillede til fastetiden tages der livtag med alvoren.P1190318

Nederst vises et oversigtsfoto med altertavlens festside. Claus Jensen har fotograferet.

P1190306

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s