3. søndag efter trinitatis 2. rk. – Yndlingslignelsen

YNDLINGSLIGNELSEN
Er man i tvivl om berettigelsen af 2. tekstrække, behøver man kun at tænke på, at lignelsen om ‘Den fortabte søn’ (eller ‘De fortabte sønner’) ikke findes 1. tekstrække. Det er yndlingslignelsen med identifikationsmuligheder for enhver og det skønneste billede af Gud som faderen, der aldrig holder op med at elske nogen af sine børn.

Lignelsen om ‘Den fortabte søn’ et et af kirkekunstens foretrukne motiver fra midt i 1800tallet og fremdeles. Jeg har på denne side for 2 hhv. 4 år siden vist spændende nye fortolkninger. Denne gang vælger jeg en af de ældre fremstillinger af motivet: en detalje af Jørgen Ringnis pragtfuldt udskårne skriftestol fra o 1650 i Kippinge Kirke, stafferet 1680 af Hans Lauridsen. Det er et herligt billede af faderen, som går sin hjemvendte, forvildede søn i møde og med største ømhed griber om hans arm, mens den vellykkede søn bag faderen tænker sit, fortabt i sin egen selvretfærdighed – og alligevel heller aldrig er uelsket.

1650 Kippinge Kirkes skriftestol Claus DSC08197

Relieffets baggrund viser faderhuset som en himmelborg og tjeneren travlt beskæftiget med at slagte en velvoksen fedekalv. Nu skal der være fest! Relieffet er forsynet med en rimet tekst: “Jeg har, o Fader, syndet / Mit liv er ilde begyndet / Da jeg gik af dit hus / og lev’d i sus og dus”
Jørgen Ringnis, formentlig født i Rinkenæs ved Flensborg Fjord, havde især sit produktive virke på Lolland-Falster, hvor han døde i Nakskov 1653. Han er en af de mange stærke billedskærere, der gør meget dansk kirkeinventar fra o 1550-1650 overraskende seværdigt.
Kippinge Kirke har ganske udsædvanligt rigt inventar og er bestemt en omvej værd: På grund af en navnkundig helbredende helligkilde var Kippinge et historisk betydeligt valfartsmål, der akkumulerede store rigdomme. Kirken administrerede dygtigt og kunne sågar låne Chr. 2. penge. Man skulle forvente, at reformatorerne stoppede efterspørgslen efter det undergørende vand, men nej! Biskop Thomas Kingo besluttede i 1687 at holde hånden over den folkereligiøse aktivitet, fordi offergaverne forsørgede så mange fattige, – når blot tilstedeværende evangeliske prædikanter sikrede, at valfarterne “ikke udartede til afguderi”. Interessen for vandet i Kippinges helligkilde fortsatte helt til 1800-tallet.
Claus Jensen har fotograferet.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s