1. sønd. efter trinitatis, 2. rk. – “et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selvom det har overflod”

Trinitatistiden er vækstens tid. Håbefuldt sagt er det kirkens åndelige vækstperiode, efter at festhalvåret med jul, påske og pinse har skabt forudsætningen. Trinitatistiden tilbyder søndag efter søndag en voksende forståelse af, hvad det vil sige at leve i lyset af evangeliet. Tilsammen kommer teksterne ud i tilværelsens kroge.

Denne søndags skarpe Lukastekst er replik i en arvestrid; den advarer mod griskhed og gør sit til, at de/vi rige ikke får lov at dø i synden. Vi skal høre lignelsen om den prototypiske rige mand, den ekspanderende bonde, som var inderligt tilfreds med sin egen succes og sikkerhed: “Så min ven, du har meget gods liggende. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!” Men ejendom er ingen livsforsikring, og festen slutter her:.. “Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?” Økonomisk rigdom er noget andet end at være “rig hos Gud”. – Hvad økonomisk rigdom og bjergsomhed er, ved vi vældig god besked med, men hvad vil det sige at være rig hos Gud? Det må prædikanten søge kaste lys over!

1993 Thomas Kluge Udstillingen Mens vi venter V Picture1

Det kunstværk, jeg har valgt, er et maleri fra 1993, som indgik i Thomas Kluges udstilling “Mens vi venter”, gengivet i bogen ‘Gud, konge og fædreland’ 2015, udgivet af Johannes Larsen museet / Museet for religiøs kunst. Billedet har stilmæssige referencer til renæssancen med den fotografiske nøjagtighed og kontrasten mellem fokuseret lys og dyb mørke. Scenen er henlagt til et rigt (renæssance)interiør med gedigne, udskårne møbler. Thomas Kluge (f. 1969) har opnået stor succes som kirkekunstner, men ikke mindre som Danmarks foretrukne portrætmaler for den økonomiske elite. Han er direktionsgangenes portrætmaler. I herværende billede ser vi imidlertid ikke en chefstol med en velklædt leder på karrieretoppen, men tværtom et par nøgne fødder af en mand, der ligger udstrakt på maven på gulvet. De nøgne fødder giver associationer til en død, i hvert fald sammenholdt med andre af Kluges billeder, som viser kroppe under et hvidt lagen, et ligklæde. Jeg læser det som et billede af dødens pludseligt påtrængende virkelighed også hos den velbjærgede. – Vi kan spørge, om der er et evangelium i billedet – ligesom vi kan spørge, om der er et evangelium i dagens tekst? Kluge gør det ikke umuligt: Trods synd og død falder Guds klare sollys som en nåde ind i rummet og danner med vinduessprosserne et kors.  – Johan Christian Nord, som til 2018 var valgmenighedspræst, har i ovennævnte bog ‘Thomas Kluge – Gud, konge og fædreland’ skrevet noget af en prædiken: “Det er selve rodfæstningen og det himmelvendte blik, der gør mennesket menneskeligt: et levevæsen, der både har virkelighedssans nok til at afvise almagtsindbildningen om at kunne omskabe tilværelsen efter eget forgodtbefindende og samtidig ejer håbet om, at den magt, der plantede os her på vores lille jordlod i Danas have, også vil høste os alle på den yderste dag, når aftenstjernen slukkes.”

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s