Mattæusevangeliets grande finale er missions- og dåbsbefalingen. Pinsen gav os Helligånden, og herefter kender kristne Gud som både Fader, Søn og Helligånd. Til forskel fra andre monoteistiske religioner ser kristendommen Gud som en treenig Gud: Gud er ikke alene skaber og lovgiver, men en medlevende Gud med et menneskeligt ansigt og en Ånd, der kommunikerer med os og bevæger os, ja bevæger sig sammen med os. Til livet med denne treenige Gud døber kirken sine børn.
Enkelte danske altertavler viser billeder af barnedåb. Altertavler fra reformationstiden belærer typisk om den rette lutherske gudstjeneste og lære. Det er ofte rene teksttavler, “katekismustavler”, men eftersom den billedskeptiske Melanchthon ikke fik sin vilje, ser vi heldigvis flere tavler med billeder. I altertavler fra o. 1600 finder vi masser af nadverbilleder, men undertiden altså også billeder af den lutherske kirkes dåbsritual, hvor man er gået fra den livsfarlige neddykning af den spæde i det kolde vand til tre håndfulde vand på det påklædte barns hoved “i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”.
Egå Kirke har en meget fin renæssancetavle fra o. 1600 med oprindelige billeder. Det er et klenodie. Her står missions- og dåbsfalingen i gammel dansk sprogdragt på højre fløj over et billede af en dansk barnedåb. Herover findes et lille ovalt maleri af Jesu dåb, hvilket er et hyppigere motiv i de danske kirker. Fotografen er Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 