Apostlenes gerninger viser os urmenigheden som det ideelle fællesskab om tro og om ejendom, som ubekymret sælges til gavn for trængende. Beskrivelsen er som et billede af Guds rige:..“hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest”, og naturligvis vokser en sådan menighed dagligt. Det englelige brød skal deles af stadigt flere.
“Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid”, siger Jesus iflg. Joh. 6 og tyder brødet som sit offer i forsoningens tjeneste. Også mennesker, som er blevet borte for sig selv i ødelagte liv, må modtage dette brød, “som gives til liv for verden”, altså Kristus selv.
Det valgte kunstværk udfordrer pinseidyllen:
Et af de voldsomste billeder, jeg har set af livets brød, er Jørgen Bobjergs maleri “Krig og brød” fra 2006. Den sønderbombede by er en tragisk kulisse, som lader den levende forgrund træde desto stærkere frem. I ukueligt spirende grønne vækster under dugdråber ligger et lysende overskåret brød, hvis sprøde skorpe og bløde krumme vi næsten kan dufte, og taler ved sin tilstedeværelse om et gudgivet liv, der skal drages omsorg for, og om håb. Jørgen Bobjerg (1940-2009) har malet flere metafysiske billeder af brød. Et af dem – med et alvorstungt selvportræt og en kæde fra himlen – hedder “Det daglige brød”, malet i 1991. Det er gengivet i hæftet om gotik, betitlet “Gru og glæde”.
Birgitte Bech kirkekunst 