Kristi himmelfarts dag – 2. rk. – “Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen”…

Lukas’ fortælling om Kristi himmelfart handler om glæde og om forventning: Da Kristus skiltes fra disciplene og blev båret op til himlen, tilbad de ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, hvor de lovpriste Gud – og ventede. Disciplene – og menigheden – var  velsignet med fortællinger om Guds nåde fra jul til påske. De og vi fik hermed opgaven at bygge kirke, funderet i løftet om, at den kommende “kraft fra det høje” ville gøre alting muligt. Forventningen rettes mod pinse. Kristi himmelfart er afslutningen på Jesu fysiske liv på jorden på dette konkrete sted, men den er samtidig begyndelsen på den universelle historie, hvor Gud som åndelig virkelighed aldrig vil være fjern fra nogen.

Kristi himmelfart er ofte illustreret i den ældre kirkekunst, typisk som afslutning på rækken af Jesu-liv-motiver: Billedskærere og malere har med mere eller mindre tredimensionelt perspektiv fremstillet den lysende skikkelse, som med flagrende klæder suser op mellem skyerne, efterladende sit fodaftryk på bakken. For nyere kunstnere er anskueliggørelsen ikke så ligetil, for den atmosfæriske himmel (med lille h) og den guddommelige Himmel (med stort H) er for en moderne virkelighedsopfattelse ikke uden videre sammenfaldende, jævnfør de engelske benævnelser ‘sky’ og ‘Heaven’. Hvordan skildrer en moderne kunstner himlen som Himlen med Kristus i centrum? Per Bruuns kunstværk kan være et bud.

1983 Per Bruun, Lindeskovkirken Guldborgsund, Claus P1110660

Per Bruuns smukke, abstrakte glasmosaik blev 
i 1983 placeret som afslutning på den diagonale 
linje gennem det kvadratiske kirkerum i den 
nye Lindeskovkirken ved Nykøbing Falster, 
fotograferet af Claus Jensen.

Det er et billede af Himlen som en fest af lyse farver med glitrende spor af sølv eller guld, udgående fra stjernen og korset, julen og påsken. Mosaikken er således centreret om Kristusbegivenheden, men den er samtidig i dynamisk bevægelse med store, centrifugale strøg, der tolker Åndens universelle, udadgående kræfter. Billedkunstneren Per Bruun, som i tresserne studerede i Rom og på Kunstakademiet, døde i 2012, 71 år gl. Han efterlod sig således et hovedværk på den egn, hvor han havde sit arbejdsliv som billedkunstlærer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s