Skærtorsdagsevangeliet er et blivende mysterium: Kristus giver os sig selv i skikkelse af brød og vin. Knælende og lyttende rækker vi vore tomme bægre frem og lader dem fylde af funklende røde dråber, og i dette sansende moment bliver vi samtidige med Jesus og lader ham fylde vore liv. Vi modtager der en saft og kraft, som vil være virksom i tro, håb og kærlighed. – MEN årets gode rituelle rytme rystes nu af pandemien, og vi må savne det nadverfællesskab, hvor vi fysisk danner kreds i kirkerummet, mens koret synger og orglet spiller. Vores aktuelle hver-for-sig-tro, med eller uden digital støtte, kan måske føles lidt skrøbelig, men vi må – som udstationerede præster siger – ‘stole på Gud og holde krudtet tørt’. – Heldigvis giver skærtorsdag os et evangelium mere med 2. tekstrække: Johannes’ fortælling om, at Jesus vasker disciplenes fødder. Også sådan giver Jesus altså sig selv. Denne tegnhandling rummer radikal tilgivelse, men den er som eksemplarisk handling ikke spor mystisk; det er tværtimod umiddelbart forståeligt, at vi – med Jesus som forbillede – skal tjene hinanden. Den identitet som troende, vi søger, kan vi hvor som helst udfolde ved at søge at lindre hinandens liv. Ikke mindst i en krisetid.
Her vises Bertel Thorvaldsens rejsealter skåret i elfenben med forgyldte detaljer mellem 1360 og 1450. Det viser scenerne: Indtoget i Jerusalem - Nadveren - Fodvasken og Gethsemane have. Iflg. Thorvaldsens Museums flotte digitaliserede arkiv har dette fine påskerelief været en del af inventaret i Birgittiner- klostret i Vadstena i Sverige. I 1568 blev klostret indtaget og plyndret af danske tropper. Ingen ved, hvordan klenodiet århundreder senere kom i Thorvaldsens besiddelse.
Året 2020 er længe forberedt som året, hvor Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag skal fejres. Overalt i kultur- og kirkeliv er Thorvaldsenudstillinger og -foredrag nu sat i venteposition, men i mellemtiden er Thorvaldsens værker, hans egne og hans erhvervede, for en meget stor del udmærket tilgængelige på nettet.
Glædelig skærtorsdag!