Det er et kors for tanken, at den grusomste henrettelse skulle blive signatur for den kærlige Gud. Korset står der: i kirken, i vores kultur, i menneskers verden. Lidelsen er og bliver en realitet, som vi ikke kan tale os fra. Som menneske ser Kristus fra korset op i tomrummet, skriger sin forladthed ud og dør. Men som Guds kærlighed beder han endog for sine bødler og bringer kærligheden til sejr, tror vi. Korset pryder som vestkristent kernesymbol de fleste, måske alle danske kirker. De mange hundrede middelalderlige korbuekrucifikser har det givet god mening at passe på, også efter reformationen. Teologisk er det uomgængeligt at forholde sig til korset, men gennem århundreders konventionelle brug er korset blevet et slidt og måske nedslidt symbol. Men mirabile dictu så sker det alligevel, at moderne kunstnere som den både tænksomme og virtuost papirklippende Peter Callesen kan ruske op i os med sine tankevækkende nytolkninger. Han tager samtidens virkelighedsopfattelse alvorligt, forholder sig med sit fraklip til vores angst for gudsfravær – og skaber stærk forkyndelse ud af tomheden.
To papirklip af Peter Callesen, 2009 Værket tv. hedder "Min Gud, min Gud". Værket th hedder "På den anden side". Tv ser vi mennesket Jesus råbe ud i tomheden. Th ser vi Kristus sejrende gå igennem døden for at give nyt liv. Af blodsporet vokser valmuer op. I bogen 'Ud af intet' om Peter Callesen, hvorfra billederne er hentet, diskuteres betydningen af røde valmuer. Selv tænker jeg bl.a. på dem som symbol for krigens faldne, særligt Flanderns slagmarker og 1. verdenskrigs afslutning.
Birgitte Bech kirkekunst 