Et par af Ib Spang Olsens tegninger til Johannes Møllehaves gendigtning af Jesu lignelse om De betroede talenter, udgivet 1976
I Matt. 25 fortælles Jesu lignelse om de betroede talenter. En talent var på bibelens tid en målangivelse for en mængde ædelt metal, faktisk en stor formue. I dag taler vi om et talent som en udpræget evne. I Johannes Møllehaves fortolkning af lignelsen graves talenten/talentet ned af den tjener, som fik mindst betroet, fordi han forgiftedes af sit misundelige blik på de andre. Han så sig selv som underpriviligeret og forurettet og satte sig så hen for at dyrke sin bitterhed mod livet. I denne giftige sammenlignings perspektiv kunne han ikke se, hvor betroet og privilegeret han dog var med sin ene talent, og dermed lukkede han sig ude fra livet. Matthæus sætter – sin sædvane tro – trumf på lignelsen med en straffetale. Det bærer straffen i sig, eller rettere: det er en straf i sig selv at vende ryggen til livet i bitterhed. – Lignelsen er måske uhyggeligt aktuel i vores sammenlignende kultur, hvor andre menneskers succes på alle skærme iagttages med et hvileløst rivaliserende blik, – som om der ikke var andre identiteter end identiteten som superstjerne eller identiteten som offer. Evangeliet tilbyder en tredje identitet: som det dyrebare menneske, livet altid kalder på.
De betroede talenter i Johannes Møllehaves gendigtning er udgivet i 1976 af Selskabet Bogvennerne. Bogen er fint illustreret af tegneren Ib Spang Olsen (1921-2012). Et par bogopslag, som viser den bitre tjeners handling og udtryk, må være denne søndags ‘Kunst til kirkeåret’.
Birgitte Bech kirkekunst 