11. søndag efter trinitatis – Farisæeren og tolderen

Teksten handler evigt aktuelt om små menneskelige målestokke – stillet over for Guds svimlende nåde.

“Farisæeren og tolderen” i Luk 18 er en ærkeevangelisk lignelse, som modstiller den religiøst stræbsomme farisæer og den angergivne tolder: selvretfærdigheden over for selvforkastelsen. – Og har vi ikke alle dem begge i os: både moralisten og den angrende? Mens farisæeren i sin selvretfærdighed dømmer andre ude og takker for, “at han ikke er som andre mennesker”… , har tolderen i sin selverkendelse dømt sig selv ude. Han anråber Gud: “vær mig synder nådig!”. Evangeliets pointe er, at det er den nedbøjede tolder, som går løftet fra templet med nåden i sin favn. – Søren Kierkegaard har i sin tolkning af teksten peget på, at farisæerens gudsforhold er usandt, for så vidt han er mest optaget af at taksere sig selv i sammenligning med andre mennesker, hvorimod tolderen lever i religiøs sandhed og egentlighed, idet han er ene for Guds ansigt.

På Jesu tid var farisæernes projekt at bane vejen for messianske tilstande gennem lovreligion. Ved nøje overholdelse af Moseloven – og lidt til – håbede de at fremme Gudsriget. Tilsvarende anså de lovbrydere såsom den urene tolder for sabotører af det religiøse projekt. I vore dages Danmark er det vel tydeligst omkring temaer som klima, sundhed og økonomisk samfundssind, der opstår en taksering af mennesker som retfærdige eller uretfærdige, set i forhold til vores dominerende forståelse af det gode liv.

Når lignelsen i nyere tid har givet anledning til nyfortolkninger, er den opblæste farisæer gerne fremstillet som en repræsentant for gudelige vækkelser eller hellere kirkeligt personale. Særligt præster og degne har måttet holde for som billeder på religiøs selvretfærdighed og dømmesyge, og hermed har fordommen fået modsat fortegn. Præsteafklapsningen er et eldorado for satire og skadefryd, men sandt at sige er det dog vist de færreste, der kender en nutidig fordømmende præst.

1898 V Irminger optimalt Skærmbillede 2019-08-11 09.15.14

Jeg viser her Valdemar Irmingers historiske maleri fra 1898 med titlen “Du dømte haardt, Du Præstesjæl – Du dømmes, som Du dømte selv”. Valdemar Irmingers voldsomt pædagogiske og umisforståelige “dommedagsbillede” fokuserer på præsten, som ved sin dømmesyge har udelukket sig selv, mens angergivne bedende ved paradisporten bydes ind i den lyse salighed med hvidklædte børn, firbenede skabninger og flyvende fugle. Den angergivne knælende er her en ung pige, som minder om kirkekunstens mange versioner af “synderinden”. I skyggen th. står en gruppe forfærdede  voksne. – Bemærk her den lille mørklødede engel, som har bud efter personer i denne gruppe. – Billedets pointe må vel være, at det nu er præstens tur til at sige: “Gud vær mig synder nådig!” Maleriet, som her er gengivet i farver, er solgt hos Lauritz.com og set på nettet. Dets fokus er den portvogtende Sct. Peter, der velsigner den unge pige, men afviser den nu sønderknuste præst.

Der findes en anden version af Irmingers genreagtige religiøse billede, som ses her nedenfor i s/h. Den er noget anderledes: Her ses tydeligt to porte: i den mørke port en lazaron foran højtstående personer, ligesom i middealderens helvedesbilleder. Den lyse port vogtes af Sct. Peter, som her gererer sig tvetydigt. I forgrunden står præsten oprejst og distanceret med et nærmest tåbeligt udtryk. Det er måske et andet moment i fortællingen, hvor præsten ikke har erkendt, hvordan han selv er under dom?

Valdemar Irminger (1850-1938) lærte tegning hos professor J. L Lund og var noget præget af dennes romantiske kunsttraditionsbundne religiøse univers, men selv mere naturalistisk i sin stil. Han var anerkendt landskabs- , dyre-, børne- og portrætmaler, men malede også følsomme, somme tider sentimentale genrebilleder, hvoraf nogle altså er bibelsk inspirerede (andre eksempler er “Jairi datter” og “Job og hans venner”). Han har i øvrigt brugt sit talent som dyremaler på et helt specielt religiøst billede “Ved Himmeriges port” fra 1914, hvor det er et livligt optog af dyr og kun dyr, Sct. Peter lukker ind i Himlens lyse sale!  – Irminger har mig bekendt ikke udført nogen kirkeudsmykning.

1898 V Irminger Du dømte hårdt, du præstesjæl - du dømmes, som du dømmer selv, Mortensens Bd II.jpgDen sort-hvide gengivelse af motivet findes i Niels Mortensens ‘Religiøs malerkunst i Danmark’.

I den førnævnte ‘Bogen om Jesu lignelser’ fra 2005 af Lodberg Hvas og Hanefelt Kristensen har Esben Hanefelt Kristensen udført en dekorativ, illustrativ fortolkning af også fortællingen om “Farisæeren og tolderen”: En rosenkrans indgår her i farisæerens fromhedspraksis, mens hanen på muren måske maner til selverkendelse (med reference til hanens galen ved Peters fornægtelse). Tolderen bærer i sin pung de uretmæssigt erhvervede penge – og må slå blikket ned. – Under den blå himmel ses svalernes frie flugt.2005 Esben Hanefelt Christensen Bogen om Jesu lignelser Billede1.png

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s