Kræsten Iversen, triptykon med Peters fiskefangst i hovedfeltet, 1928 Skt. Peders Kirke Holsted, Vejen
Lukasevangeliets beretning om Peters overvældende fiskefangst er en fortælling om et rystende møde med det hellige. Fiskeren er udmattet efter nattens forgæves slid, men lader Jesu ord stå til troende. “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.” Bådene bliver synkefærdige af fisk. Fangstunderets numinøse kraft vælter Peter omkuld og får ham til at se sin egen usselhed, hvorpå Kristus byder ham ikke at frygte, men derimod som apostel frygtløst søge mennesker fremfor fisk. – På et mere dagligdags niveau er det en altid lysende historie om ikke at gå til sine opgaver med for små håb, men trods skuffelser og træthed gøre endnu et tillidsfuldt forsøg. – Kaldsetikken leve!
Den smukkeste og stærkeste danske altertavle med motivet ‘Peters fiskefangst’ må være Niels Larsen Stevns’ i Viuf Kirke. Mindre kendt er måske Kræsten Iversens trefløjede altertavle i Skt. Peders Kirke i Holsted ved Vejen, malet i 1928. Iversens maleri har overlevet en gennemgribende og kostbar renovering af kirken i Holsted, tilmed forblivende i den gamle ramme. Uden at menigheden anser maleriet for at være et stort kunstværk, er man enige om, at billedet hører til i kirken, er en levende fortælling og gør god fyldest. Det viser på venstre fløj fiskerne med de tomme net. I hovedfeltet står Kristus som det betryggende centrum i båden med rig fangst og tilbedende fiskere. På højre fløj går disciplen videre sammen med Kristus, der gør en kaldende håndbevægelse. Blikket drages af hovedfeltets lave sol over bjergene; den spejler sig i den blanke sø og tilføjer en stille højtid, som understøttes af den beherskede farveskala i køligt grønne toner. – Selv betragtede Iversen sit lidt senere maleri i Zions kirke, Esbjerg, forestillende Jesus på den stormfulde Genezaret Sø, som et mere vellykket alterbillede.
Netop på Holstedegnen voksede Kræsten Iversen (1886-1955) op. Han passede køer, kom i håndsværksmalerlære og kæmpede sig i Kbh. fra Teknisk Skole til en position i det københavnske kunstnermiljø; han malede stillebens, byprospekter og landskaber og fik også hædrende opgaver som udsmykning af lofter på Christiansborg Slot. Skønt selvlært opnåede Kræsten Iversen at blive udnævnt til professor på Kunstakademiet.
Af største betydning blev tilhørsforholdet til Bornholm, hvor han købte sommerhus og fra 1920erne malede om sommeren. Fra de tidlige års noget stive figurmalerier udviklede Iversen en mere impressionistisk stil med frie og grove penselstrøg og hovedvægten lagt på kompositioner med farver. Iversens bornholmske landskaber er atmosfærefyldte fortolkninger af klipper, land og hav, vind og vejr.
Iversen kom til at udsmykke mindst 12 kirker, 10 med glasmalerier. Mange af hans malede ruder er meget store og motivrige ruder og inviterer til fordybelse og fortolkning. Denne ‘dekorative kunst’ var en stilmæssigt ret bunden opgave, men altid blev den løst, så resultatet fungerer godt i rummet. Kræsten Iversen var aktiv til sine sidste år og skabte året før sin død de 5 ruder til Rønne Kirkes kor, som udfolder lignelsen om Sædemanden.
Birgitte Bech kirkekunst 