5. søndag efter påske – I skal bede i mit navn, og Faderen skal give jer det…

Teksten til 5. sønd. e. påske handler iflg. Joh. 16 om bøn i Jesu navn, ikke som en magisk bønsformel, men forstået som bøn i kærlighed til Kristus. At bede i Jesu navn er at bede i kærlighed og tro på den nåde, Jesus som Guds tolk har bragt til verden: “Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen”… alt sammen for glædens skyld: “Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.”  At bede og at tilbede er i denne sammenhæng to siden af samme sag. Med påsken og pinsen som horisont tilbedes Kristus som den sejrende – og samtidig den kærligt omsorgsfulde.

Kirken har til alle tider med sin kunst forherliget den sejrende Kristus som kirkens suveræne Herre. Vi ser det gennem årtusinders kirkekunst på portaler, på hvælv og vægge og på altertavler. Disse majestætiske billeder rimer på gudsfrygt og kosmisk verdensorden, men mindre på inderlighed og nærhed. Den kunstner, der vil forbinde det majestætiske og det inderligt omsorgsfulde, altså vise både sejren og kærligheden, har en vanskelig kompositionel opgave. Omkring forrige århundredskifte blev det forsøgt af konservative kunstnere som August Jerndorff (1846-1906) og Frans Schwartz. Jeg viser her et alterbillede fra Nykøbing Mors fra 1892 af August Jerndorff, hvor Kristus i ceremoniel klædning som en himmelsk monark bogstaveligt omfavner menighedens jævne folk. Den evige Kristus skildres i et naturalistisk formsprog sammen med genkendelige individer fra kunstnerens samtid, portrætteret i deres fromme hengivenhed. Den himmelske Kristus giver og modtager kærlighed af de jordiske bedende. Kan vi sætte os ud over den historiske afstand og finde alterbilledet kærlighedsfuldt og trøsterigt? Formentlig er billedet inspireret af Carl Blochs tidligere så populære ‘Kristus Consolator'(trøster), som mange i dag (også) vil finde sentimentalt og ublufærdigt. August Jerndorff, der var meget brugt portrætmaler, malede mange religiøse billeder med bibelske motiver og mindst tre andre altertavler.1892 August Jerndorff Skærmbillede 2017-10-05 11.07.12

Ovenfor August Jerndorff alterbillede fra 1892, Skt. Clemens Kirke, 
Nykøbing Mors

 

Går man på jagt efter billeder af bedende mennesker i dansk kunst, er udbyttet fattigt – bortset fra vestjyske miljøskildringer med mørke, gudelige forsamlinger. Men bedende engle kan vi finde! Og ingen dansk kunstner har kunnet tegne bedende engle med smukkere følsomhed, inderlighed og alvor end Frans Schwartz, 1850-1917, der også har et stil- og stemningsmæssigt slægtskab med den en generation ældre Carl Bloch. Den religiøse blufærdighed er suspenderet, når vi lader englene repræsentere bedende menneskers sjæle. 1908 Frans Schwartz (2)

Frans Schwartz 'Bedende engel' fra 1908, formentlig forarbejde til 
alterbillede

Den idealistiske og egenrådige Frans Schwartz isolerede sig i sine senere år og vendte den moderne kunstverden ryggen, men udførte forinden en række store officielle opgaver, herunder syv kirkeudsmykninger, hvoraf de fleste beriger figurmaleriet med netop smukke engle. Eksempelvis malede Frans Schwartz i Nathanaels Kirke i Kbh i 1900 den store altervægsudsmykning med ‘Menneskesønnens tilbedelse’, hvor den statiske guddommelige majestæt som bindeled mellem jord og himmel er omgivet af anderledes dynamiske bedende og tilbedende figurer, såvel mennesker (inderste kreds) som engle (yderste kreds).

1900 Frans Schwarts Menneskesønnens tilbedelse, Nathanaels kirke 13260809_1164842240224853_1997089050_n.jpg

Nathanaels kirke i Kbh. med Frans Schwartz store maleri på korvæggen med 
"Menneskesønnens tilbedelse" fra 1900 i kaseinfarve

 

 

 

 


	

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s