KAMPEN MOD DÆMONER
Foto: Claus Jensen - Billedskærer Hans Dreyer har til Holckenhavn Kapel o. 1635 skåret sit relief: Jesus uddriver ond ånd. - Midt i billedet forlader den onde ånd den besatte som lodret opkastning ud af munden.
Lukas fortæller i kap 11, at en stum person ved mødet med Jesus befries fra sin indestængthed og hentes ind i det livgivende kommunikative fællesskab. Evangeliet er entydigt på livets side. Gud vil det gode liv, og det er absurd at bedømme en helbredelse som udtryk for det onde. “Hvis det er ved Guds finger, jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer”, siger Jesus til sine modstandere.
Bibelens mytologiske forklaringer på fysiske og psykiske sygdomme ligger langt fra nutidens naturvidenskabelige. At mennesker kæmper med dæmoner, er ganske vist velkendt hos ikke blot teologer men også psykologer, psykiatere og forfattere, men en forestilling om konkrete dæmoniske væsener er blevet fremmed for de fleste af os. De manifeste dæmonbilleder tilhører en anden tid med en mytisk opfattelse af virkeligheden som kampplads mellem fysiske åndemagter. Imidlertid deler vi gerne forståelsen af, at livsbekræftende og livsnedbrydende faktorer i tilværelsen kan stå over for hinanden. En tankevækkende pointe i teksten er, at frelse fra besættelse, sygdom og andre trusler ikke bare er en uddrivelse, som efterlader “huset” tømt og rengjort. Befrielse er ikke bare befrielse fra, men befrielse til. Frelse er en ny fylde af tro, håb og kærlighed.
Går vi til kirkekunsten på jagt efter konkrete billeder af dæmoner og djævle, finder vi dem som forventeligt i middelalderen og 1600-tallet, hvor angsten for de mørke magter tog meget håndfaste former. Endnu i 1700-tallet anskueliggøres i en slags opbyggelige piktogrammer, hvad det kristeligt set handler om i menneskesjælens kamp mod fristelser. Gådefulde emblemmalerier blev kalkmaleriernes afløsere i barokkens kirkeudsmykninger. Emblematiske billeder forener billede og tekstlinjer, ofte med forlæg i italienske og tyske emblembøger fra 1500-1600-tallet, der rækker fra katolsk religionspædagogik til luthersk ortodoksi. Erik A. Nielsen har udført et pionerarbejde og fremlagt sit dybdegående studium af barokkens emblemer i den store udgivelse “Gådetale”.
I Warming og Fogdes fine bog “Billeder og tro”, har jeg fundet ovenstående skumle figur i et emblematisk maleri fra o. 1735 af Mogens Christian Thrane (1697-1764). Billedet indgår i en række på stolestadernes låger i Viborg Sdr. Sogns Kirke, Sortebrødrekirken. Her behøvedes nemlig ny udsmykning efter kirkens brand. Den viste låge har som indskrift et citat fra Davids Salme 143: “Udfri mig fra mine fjender, hos dig skjuler jeg mig”. Kristus har heldigvis allerede vundet kampen om det røde menneskehjerte. Maleren Mogens Christian Thrane fra Fussingø ved Randers, som havde selvstændigt værksted, kom i høj grad til at præge det jyske barokmaleri. Han lod sig inspirere af de udenlandske emblembøger, men kombinerede og malede også selvstændigt, herunder en del altertavler, mange med det gode lutherske nadvermotiv.
Dæmoner og det, der ligner, har i moderne tid fundet en ny adgang til billedkunsten i symbolismens – netop symbolske – skildringer af, hvad der rører sig i menneskesjælens og folkesjælens dybdedimensioner. Jeg perspektiverer hed med en markant symbolistisk anskueliggørelse af kampen mellem dæmon og evangeliet. Fotoet viser ved siden af Jesuskirken i Valby symbolisten Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) bronzeskulptur “Trold, der vejrer kristenblod” også kaldt “Trold, der lugter menneskeblod”, som brygger Carl Jacobsen anskaffede i 1901. Da borgere i Valby fandt skulpturen for skrap, blev den flyttet til Glyptoteket, men på pladsen ved Jesuskirken blev den i 2002 opstillet igen, nu i en kopi.
Birgitte Bech kirkekunst 