2. søndag i fasten

Hendrik Krock Den kanaanæiske kvinde, 1705-17, Vemmetofte Kirke Claus DSC01210.jpg

Den kanaanæiske kvinde, malet af Hendrik Krock, 1705-17, Vemmetofte Kloster.
Foto: Claus Jensen

DEN KANAANÆISKE KVINDE udfordrer iflg. Matt. 15 Jesus til en dæmonuddrivelse, dvs. helbredelse af kvindens datter. Således fortsætter fastetidens anliggende: Jesu konfrontation med den onde – eller det onde. Bemærkelsesværdig er her den udvidede horisont: Kvinden fra yderområdet ved Tyrus og Sidon er ikke-jøde og afvises indledningsvis som fremmed, idet Jesus forsvarer sit jødiske kald. Men kvinden helmer ikke og fortsætter med at trygle. Hun insisterer på, lige som en lille hund, at få lov at leve “af de smuler der falder fra deres herres bord”. Afvisningen af kanaanæeren er i sig selv en ubehagelig læsning, men danner vel at mærke afsæt for Jesu bønhørelse og anerkendelse af hendes store tro. Pointen med afsnittet er, at evangeliet sprænger enhver partikularisme. Jesu konfrontation med det livsødelæggende er universel.

Det udvalgte farveklare billede af den kanaanæiske kvinde, Jesus med de tolv apostle samt tilhørere er senest år 1715 malet af enevældens maler Hendrik Krock (1671-1738). Billedet i barokstil er komponeret med en central diagonal linje fra den bedende kvinde til den lydhøre Jesus, og tidstypisk er også den manierede gestik. Den lille hund fjerner enhver tvivl om motivet. Krock var en af de første danske malere, der for alvor trådte ud af anonymiteten. Han flyttede som ung fra Flensborg til Kbh, foretog tre store udlandsrejser, herunder et uddannelsesophold af flere års varighed i Italien, hvor han tilegnede sig sin moderate senbarokke stil. Personligt havde han forkærlighed for at komponere klare figurgrupper på en baggrund af landskaber, bygninger og blå himmel med skyformationer. Hjemkommet i 1705 blev Krock berømmet og snart ansat som hofmaler for kongerne Fr. 4. og Chr. 6., som satte majestætiske byggerier i værk. – 1731 blev Krock af Chr. 6. betroet at oprette forløberen for det første danske kunstakademi i Kbh.
Som rutineret historiemaler udførte hofmaleren pompøse allegoriske, mytologiske og religiøse billeder, især som lofts- og vægudsmykninger i god samklang m arkitekturen. Det anslås, at den flittige maler gennem 10-20 år skabte 150 kæmpestore loftsmalerier med 3-400 figurer i naturlig størrelse. Mange af disse gik til grunde ved Christiansborgs og Frederiksborgs brand. Et af de mest kendte værker er nok himmelfartsbilledet fra 1727, der overførtes til Helligåndskirken på Strøget i Kbh. Hendrik Krock malede også mange særskilte malerier, hvoraf 33 blev bragt til Vemmetofte Kloster af den daværende ejer prins Carl, søn af Chr. 5. Det gælder også Den kanaanæiske kvinde.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s