Ovenfor ses Jais Nielsens døbefont fra 1951, Sct. Morten, Randers. Claus Jensen har fotograferet opslagets billeder
JESU DÅB i Jordanfloden fortælles som en overraskelse: Sammen med de mange bodfærdige mennesker der tiltrækkes af johannesdåben, lader Jesus sig døbe. Med Jesu dåb ved indledningen til hans offentlige fremtræden følger erfaringen af hans åbenbarede udvælgelse: Himlen åbner sig, Guds ånd neddaler som en due, og himmelrøsten proklamerer: “Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” Evangelierne er ikke enstemmige om, hvem der var vidne til åbenbaringen, men i alt fald er kristentro ensbetydende med at bekræfte udsagnet, og Jesu dåb er et af kirkekunstnernes yndlingsmotiver.
Fortællingen er prædiketekst til fastelavn og indgår ikke i kirkens dåbsritual. Alligevel klinger den med, når der holdes dåb, og samhørigheden mellem Kristus og dåbsbarn besegles, i lyst og nød, trods synd og død. Når dåben modtages, hvad enten det nu er barnedåb, konfirmanddåb eller drop-in-dåb, må det ske i tiltro til, at himlen atter åbner sig over døbefonten, og tilsagnet genlyder: “Også dette barn er min elskede søn eller datter”…
Jesu dåb er et motiv, der kan forekomme som udsmykning på og ved døbefonte. Efter reformationen lader man på nye måder inventaret fremhæve dåbens betydning. Nogle kirker får rigt udskårne døbefonte, som undertiden kan være indhegnet af en fornem fontelukkelse eller fremhævet af en fin, nedhængende dåbshimmel.
I Sct. Mortens kirke i Randers har der successivt været flere fonte. I 1695 indhegnedes fonten af et stort panel, som Lauritz Jensen, Essenbæk, forsynede med en række relieffer med mere eller mindre dåbsrelaterede motiver i guldstafferet egetræ. Fontelukkelsen er i dag sat til side, men bevaret, så vi bl.a. kan beundre nedenstående felt med Jesu dåb. Her ses en meget manifest og talende Gudfader som lysets og åndens kilde med klode i hånd og dynamisk sus i kappen.
I 1951 fik Sct. Mortens Kirke en ny døbefont, som her er vist øverst. Det er et meget smukt keramisk værk af Jais Nielsen (1885-1961), hvor en af siderne netop viser Jesu dåb. Kunstneren følger delvist en byzantinsk ikonografi, hvor Kristus med korsglorie ses mellem dåbsengelen, der bærer hans klædning, og Døberen i kameluld. I midteraksen øses vand over Kristus af Døberens hånd, fra venstre flyver duen ind med Åndens lys. Teksten på latin er et uddrag af dåbsritualets tekst fra Matt. 19 om ikke at hindre børnene i at komme til Jesus, så sandt Guds rige er deres [Sinite parvulos nolite eos prohibere ad me] venire talium est [enim regnum caelorum].
– Der er altså godt 250 år mellem Sct. Mortens to dåbsbilleder.
Mit tredje eksempel på en fremstilling af Jesu dåb, som jeg viser nedenfor, hidrører fra Auning Kirke, Norddjurs, og er ligeledes skabt o. 1700. Den pragtfulde font og fontehimmel er udskåret i stilen akantusbarok af ukendt kunstner. Bemærkelsesværdig er her det skulpturelle tableau med Jesu dåb, der bag de dekorative akantusblade pryder fontehimlen.
Men Jesu dåb vises mange andre steder end på døbefonte –
Holckenhavn har to relieffer med Jesu dåb, o. 1635. Her vises udsmykning over døren til prædikestolen
Hans Dreyer(måske) relief over indgangen til prædikestolen, Holckenhavn Kapel. Foto: Claus Jensen
Birgitte Bech kirkekunst 