“LØFT JERES HOVEDER, I PORTE, / LØFT JER, I ÆLDGAMLE DØRE, / SÅ ÆRENS KONGE KAN DRAGE IND”….
Gudsfolket fejrer i den gammeltestamentlige Salme 24 Gud Herrens liturgiske komme til sit tempel i Jerusalem. – I Grundtvigs gendigtning “Gør døren høj, gør porten vid” får indtoget en inderliggjort evangelisk betydning: Her gælder det Messias’ indtog i troende hjerter: “Jeg hjertets dør vil åbne dig,/ o Jesus, drag dog ind til mig!/ Ja, ved din nåde lad det ske, / at jeg din kærlighed må se!”
Den åbne dør i vore gudshuse og i troende hjerter henter dybest set sin mening i, at Kristus (Joh 10) tør kalde sig selv døren. Vi kan kalde ham menneskers dør til Guds hjerte.
Jeg vælger at byde kirkeåret velkommen med Otto Norns smukke gråtonefoto af kirkeporten fra 1150-1200, på nordsiden af Ørsted Kirke, Djursland, i sandhed en ældgammel dør, der herliggør Ærens Konge. Den fremtræder usædvanligt helstøbt uden ombrydning eller afblænding, indrammet af den elegante tovsnoning, som kan være et symbol for livets træ. Det er en af de fem portaler, som tilskrives stenmester Horder, mens de fleste romanske stenarbejder er anonyme. Fra en beslægtet gravsten i Gjessingholm kendes navnene Tved og Horderus (bygmester), og Horder har man så vedtaget at kalde denne kraftfulde billedskaber, som formåede at betvinge den hårde jyske granit.
Kristus troner øverst i tympanon med livets bog og velsignende hånd. På karmstenene ses øverst tv. Maria, som endnu er jomfru at dømme ud fra hovedklædet; på indersiden findes en figur, som kan være Gabriel og altså komplettere bebudelsesscenen. Th. ses en mand, som viser op til Herren, muligvis Åbenbaringens forfatter Johannes. Hvem de øvrige hellige personer er, må overlades til gætterier. – Med en sådan portal satte middelalderkirken en markant grænse mellem profant og helligt, mellem onde magters hærgen derude og nådemidlernes stærkere kraft derinde. – Det gør en forskel at træde over tærskelen. – Og selvom der er højt til loftet derinde, må tærskelen gerne være lav.
Birgitte Bech kirkekunst 