Sidste søndag i kirkeåret

SOM EN VARM HÅND

Vi er nu gået gennem et helt kirkeår med tekster så brogede som livet selv: med lidelse og lindring, mismod og håb, – og så venter det bedste alligevel til sidst: Vi finder i kap. 11 hos den ellers ofte så strenge Mattæus et lille stykke særstof, som er REN TRØST! Her slutter vi så at sige kirkeåret i Guds åbne favn: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Vi skal altså ikke forløfte os på tilværelsens overlæs, men hvile i Guds nærhed – og dermed lægges under et “åg, som er godt”. Hvad er nu det for et åg? Der er tradition for at forstå det som loven, og loven i Jesu fortolkning er kærlighedens lov: Kærlighedsbudet, hvis udgangspunkt er, at vi først er elsket af Gud. – Dette Jesusord er som et beroligende tilsagn og en varm hånd i ryggen på den, der kender sin afmagt.

Mange danske altertavler med tekstfelter bærer dette indbydende citat. De fleste billedtolkninger heraf viser en statuarisk Kristusskikkelse med majestætisk frontalitet og udbredte arme, klædt i oldtidens klassiske eller kongelige dragt.

En del af disse malerier viser også repræsentanter for “alle” de forslidte, som bærer tunge byrder og søger trøst, et menighedens kollektiv. Kun få kunstnere har skildret trøstens inderlige moment hos den enkelte. Men sådan et billede malede Ingolf Røjbæk i 1952 til Sæby Harre Kirke ved Skive. Røjbæks fortolkning tilbyder en enkelt identifikationsfigur, som har stærk appel i en individualistisk tid.

Røjbæks billede fra efterkrigstiden er en af de yngste fortolkninger af motivet. – Altertavlens anden indskrift handler om Jesus som livets brød og modsvares af topstykkets maleri af Kristus med en stor oblat. – Ingolf Røjbæk (1914-96) har udsmykket mindst en snes danske kirker med malerier eller glaskunst i karakteristiske lyse farver og enkle linjer, efterhånden ofte med en næsten geometrisk stilisering. Det er et af hans tidligste værker, vi finder her i Sæby Harre kirke. Fotografiet skyldes Claus Jensen.

KOM TIL MIG, ALLE I SOM SLIDER JER TRÆTTE OG BÆRER TUNGE BYRDER, OG JEG VIL GIVE JER HVILE er en af de allerhyppigste inskriptioner på dansk kirkeinventar.

Citatet findes i kortformen KOMMER TIL MIG under Thorvaldsens Kristusstatue fra 1821 i Københavns Vor Frue. Den opstandne har i århundreder stået dér i domkirken i sin hvide marmor og set ned til det kristne folk, og figuren er med sine udbredte arme blevet nationens mest ikoniske Kristusbillede. Utallige er kopierne i ind- og udland, og enkelte tilbageværende kopier får lov at blive stående (fx i Skinnerup).

Den majestætiske, solitære figur har fra midt i 1800tallet også dannet forlæg for altertavlemalerier (af F. L. Storch til Elof Risebye).

I 1885 malede Carl Bloch sin “Consolator”, Trøsteren, til en skånsk kirke: Her blev den ophøjede Kristusskikkelse omgivet af jævne, gamle og unge mennesker med et – for en moderne betragtning – ublufærdigt følelsesudtryk. Blochs maleri blev meget kopieret og gav inspiration til motivets fortsatte liv i et halvt århundrede (fra August Jerndorff til Anna E. Munch). Skildringer af de trætte og bebyrdede kan have en socialrealistisk karakter. Disse trøstsøgende er typisk fra kunstnerens samtid; det er hverdagens genkendelige, lokale personer, – som uvægerligt i løbet af få generationer bliver påfaldende fortidige. Den evige frelser er dermod skildret så overtidsligt og ikonisk som muligt. En vanskelig kunstnerisk udfordring at få det tidløse og det samtidige til at interagere! – Fra 1930’erne syntes motivet opslidt i denne traditionelle form.

I rækken af traditionelle fortolkninger vælger jeg som et godt eksempel Christian Nielsen Overgaards maleri fra 1896 i Stjær Kirke. Den hvidklædte Kristus med den smukke forgyldte korsglorie i stuk ser ind i evigheden / ud over menigheden, mens fem diskrete hverdagsmennesker undrende betragter ham. Overgaard er ikke faldet for fristelsen til at overeksponere det følelsesmæssige udtryk. Den forreste rygvendte skikkelse kan i sin anonymitet være repræsentant for enhver.

Christen Nielsen Overgaard (1851-1929) var bondedreng fra Stjær, men blev tidligt maler og akademiuddanet kunstmaler med betydelige offentlige opgaver. Han blev især en meget brugt dekorations- og glasmaler, kendt for sin sikre figurtegning og sin dekorative evne; begge talenter anskueliggøres i hans altertavle i hjembyen Stjær. Mange danske kirkeruder i nyromantisk stil er malet af C. N. Overgaard. Foto: Claus Jensen