HIMLEN ER ÅBEN
Erfaringen af at himlen åbner sig, er et tema i teksterne til 19. sø. e. trin. 2. rk.
Fra Det gamle testamente læses om Jakobsdrømmen: Den udlændige Jakob, som sover på en sten i Betel, skuer himlens port, hvor engle går op og ned ad himmelstigen. Rystet konkluderer Jakob, at Gud findes på dette sted, hvorpå han med olie indvier stenen som et kultsted.
I Det nye testamente frigøres religionen fra kultstederne. Gud skal ikke tilbedes her og der, men i ånd og sandhed. Ikke altersten eller bygning er kongevejen til Gud, men den levende Menneskesøn. Iflg. Johs.1 lover Kristus den troende Nathanael, at han sammen med Jesus vil komme til at se store ting: “I skal se himlen åben og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen.”
Gud er fri til at give sine gaver hvorsomhelst og til hvemsomhelst, og helligstedet har i kristendommen ‘kun’ symbolsk karakter. Men mennesker har stadig brug for at have rum for helligholdelse af troens ord og ritualer, hvor evangeliet om Menneskesønnen og Guds åbne himmel kan deles. – Derfor bygger og forskønner vi med omhu vore kirker, så de stemmer sindet.
Fonnesbækkirken i Ikast fra 1994 er fra Niels Guttormsens hånd i hele sin arkitektur en fortælling om den åbne himmel. Temaet er iflg. kirkens eget opslag Himmelstigerne. De udvendige stiger fra himlen til kirkens tag og fra jorden mod himlen symboliserer hhv. Jakobskampen og Jakobsdrømmen. Den store marksten indgår i kunstværket. Øverst på korvæggen bag alteret ses Farvestigen, der “løfter sindet mod evigheden” med dragende, høje spalter af lys i regnbuens og liturgiens farver. De symboliserer kirkeåret. – Selvom englesynerne nok lader vente på sig, løfter vi gerne blikket og sindet mod himmelen i denne originale kirkebygning.
Kirken er et besøg værd, også fordi den huser forskellige andre seværdige kunstværker. Claus Jensen har fotograferet.
Samme fotograf står bag billedet af nedenstående rude fra tværskibet i Svendborg Vor Frue, som Trondur Patursson i 2004 har udsmykket med glasmalerier.
Her ser vi Himmelstigen stå op mod det sollyse himmelrum. Den færøske maler var som sejler på verdenshave fortrolig med naturens voldsomme elementer og fuglenes flugt, også albatrossers. Han lader i sin kirkekunst ofte netop albatrosser træde i stedet for engle, angiveligt med baggrund i gammel færøsk folketro om albatrosser som flyvende sjæle, der har vejledt sømænd i nød. Trondur Paturssons maleri af himlen, som åbner sig over Himmelstigen, er tydeligvis et påskedagsbillede. Vi ser i højre rude det grove klippelandskab med kvinder på vej til den sorte, tomme grav, hvorfra stenen er flyttet.