LAZARUS
Denne septembersøndag langt fra kirkens festhalvår er fra gammel tid kaldt lillepåske, fordi evangeliet iflg. begge tekstrækker handler om opstandelse eller rettere opvækkelse af en død.
Ligesom i forrige søndags evangelium aflægger Jesus besøg hos Martha og Maria. Denne gang er sorgen gæst i huset. Deres bror Lazarus er død og begravet og “stinker allerede”. Søstrene græder og Jesus ligeså. Vi inddrages i de sørgendes svære samtale om død og opstandelsestro. Livlinerne er vitale Kristusord : “Jeg er opstandelsen og livet” og “Hvis du tror, skal du se Guds herlighed”. – I denne dramatiske fortælling bevæger opstandelsestroen sig fra abstrakt til konkret, fra fremtidshåb til det allerede virksomme. Evangeliet om at Kristus kalder Lazarus ud af graven, viser os hvem Gud er.
Kunstneren Christian Lemmerz ( f. 1959) kan øjensynligt skabe hvad han vil, lige indtil indblæsning af livsånden. Her har han formgivet en Lazarus, der står oprejst og stærk og med en indbydende gestus som Thorvaldsens Kristus. Samtidig er han skildret som et dødeligt menneske. Posituren er klassisk smuk, men ikke desto mindre er kroppen blotlagt med grel realisme som anatomiske bestanddele. Naturvidenskab møder bibelhistorie og kirkekunst i denne 3,5 m høje bronzeskultur, som fra 2017 har stået foran Bispebjerg Hospital.
Jeg har på nettet i medicinsketidsskrifter.dk fundet Peter Engedals stærke foto og et citat af professor Morten Kyndrup, der fremhæver tvetydigheden som en kunstnerisk kvalitet: “Snarere end at gå den traditionelle vej og skabe den genopstandne Lazarus som et smånaivt entydigt billede på håb, har Chr. Lemmerz formået at give sin skulptur den kant og den tvetydighed, der gør, at man får trang til at studere den igen og igen. Der er også noget fantastisk smukt og rent i, at skulpturen respekterer den ambivalens, vi alle genkender, når vi besøger et hospital.”
Birgitte Bech kirkekunst 