15. søndag efter trinitatis

1916 Rudolf Rud-Petersen, Adslev, ClausP1030143.jpg

DU GØR DIG BEKYMRINGER

I 1914 malede Rudolf Rud-Petersen til Adslev Kirke, Skanderborg, sit alterbillede med  ‘Jesus hos Martha og Maria’ . Billedet er smukt komponeret: Jesus har øjenkontakt med den travle Martha, til hvem han siger: “Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent”. Lyset falder fra vinduet og Kristus fint ned på den lyttende Maria, som “har valgt den gode del”.

Motivet har været uhyre populært i Danmark fra 1838 (Ditlev Blunck) og godt et århundrede frem. Det møder os på mindst 5 alterbilleder af netop Rudolf Rud-Petersen (1870-1961) og ca. 25 andre alterbilleder, mange af dem kopier. Omkring 2. verdenskrig blev det dog kunstnerisk umuligt at male sådanne genrebilledagtige tableauer med den konventionelle Jesusfigur i samtale med de stereotype søstre, den ene mere traditionelt  kvindelig og yndefuld end den anden.

Mit indtryk er, at prædikener – heldigvis – oftest tager den uundværlige Martha i forsvar. Der tales mindre om to kvindetyper og mere om to sider af enhver af os. Bekymrede og urolige er de fleste af os af mange ofte seriøse årsager, lidt selvretfærdige måske også, men evangeliet skal under alt dette åbne tilværelsens dybdedimension for os og tale trøst og beroligelse frem ved at vise os, hvad der bærer vort liv, når alt kommer til alt.

Foto: Claus Jensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s