DEN, DER VIL VÆRE STOR…
Matt.teksten til 13. søn. e. trin. 2. rk. giver en illusionsløs diagnose af nutidens såvel som af fortidens politiske liv: “I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem”. – Men hvem længes ikke efter ledere, der ikke har fastholdelse af magten som første prioritet? Evangeliet tilbyder sig med et modbillede: “Sådan skal det ikke være iblandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener … ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”
Menneskers patetiske kamp om anerkendelse og magt kolliderer med en mesterlære, som uforbeholdent praktiserer magtafkald og tjeneste for næsten. Men kan et liv i tjeneste (for)blive idealet? Dette ideal er jo også blevet historisk misbrugt. Selvudslettende skal vi ikke være, men hengivne, dedikerede, i forhold til noget, som er det værd. Hengivenhedens suverænitet bekræftes såvel af vore egne smukkeste erfaringer som af evangeliets mesterlære.
Billedliggørelsen af den hengivne tjeneste findes ikke mindst i beretningen om fodvasken, hvor Jesus bøjer sig ned og vasker Peters fødder.
En af de samtidskunstnere, der har fortolket dette motiv, er den kendte litauiske kunstner Vilmantas Marcinkevicius, f. 1969. Vilmantas løste i 2016 opgaven med en udsmykning vedr. dåb og nadver i Hedeagerkirken i Herning, hvor man nu kan se hans glaskunst ved døbefonten og hans maleri i koret. Det 3 m høje billede af fodvasken hænger højt på altervæggen ved siden af orglet, hvor det jo bør ses. Herværende billede røber proportionerne. Det viser Vilmantas i hans atelier i Vilnius, hvor han både udarbejdede skitser og færdiggjorde maleriet. Kunstnerens kommentar til motivet var angiveligt: “Når Jesus bøjer sig for os, må vi også huske at bøje os for hinanden.”
Billederne er hentet fra Hedeager Kirkes kirkeblad.
Birgitte Bech kirkekunst 