12. søndag efter trinitatis

“På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du dømmes”

Min fordums teologiske lærer K. E. Løgstrup indkredsede ‘talens åbenhed’ som en suveræn livsytring, ja som et tegn på en skabende magt bag vore liv. Gud har noget for med os i sproget og i samtalen, der kan lukke livet op. I en samtale er det sværere at forstille sig og reservere sig i mistillid end at åbne sig og tale ud. Vejen fra hjerte til mund er ofte kortere, end det gustne overlæg kunne tilsige. Som dagens tekst siger: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”

I Matt. 12 bruger Jesus alvorlige ord om sproget som et privilegium og et ansvar. Sproget har med menneskers forhold til Gud at gøre. I menneskers tale kan helligånden komme til udtryk, men talen kan også stænge helligånden ude. Talen kan forny, eller den kan dræbe troen, håbet og kærligheden, og her er der noget afgørende på spil.

Allerede moselovens 10 bud rettede opmærksomheden mod talens betydning for gudsforhold og menneskeforhold: “Du må ikke misbruge din Guds navn”, – og “Du må ikke vidne falsk mod din næste”. Iflg. Matt. sætter Jesus det på spidsen: “menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord”…  Der er godt, nyttigt samtalestof i, hvad “unyttigt” betyder.

Da Peter Brandes i 2014 udsmykkede Galten kirke og herunder skabte glaskunst til kirkens 10 ruder, inspirerede antallet ham til et sjældent tema i kirkekunsten: en fortolkning af de 10 bud. Kirkens totaludsmykning er spændende og dialektisk. Både alterbilleder, altertæppe og de 10 abstrakte ruder er fulde af tegn. Her vil jeg blot vise Brandes billedliggørelse af det 2. bud, som for mig at se kan gå i dialog med dagens tekst. Den solgule grundfarve er som en strøm af velsignelse, men velsignelsen kan spottes. Den besnærende meneskemund er malet hårdt op – i sort, en farve der forekommer fatal. Er det de misbrugte ord og løgne, der fra venstre side som et mørkt felt gør indhug i lyset, lige ud for påskriften “Ikke misbruge Herren din Guds navn til løgn”?  – På Galten kirkes alterbillede er hovedmotivet dog Emmausmåltidet, og dër ved nadveren får nådens Gud det sidste ord.        – Foto Claus Jensen