“Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget.”
Teksten til 11. sønd e. trin. er den evangeliske yndlingstekst fra Luk 7 om den unavngivne ‘synderinde’ der salver Jesu fødder i farisæeren Simons hus. Citatet kan ganske vist sætte prædikanten på arbejde med at forklare, at Guds tilgivelse ikke er afmålt proportionalt i forhold til kvindens kærlighed endsige elskov, men at rækkefølgen snarere er sådan at hendes kærlighed strømmer over i takketårer og tilbedelse, fordi hun uventet har mødt den ubetalelige nåde og accept. – – En tilskyndelse for enhver kirkegænger til at bide hovedet af sin skam og hanke op i sin skyld og aflevere det hele til Gud, af hvad art skylden nu er.
Det dramatisk fortællende maleri af Johannes Kragh er fra 1946 og ses som alterbillede i Melby Kirke på Fyn. Johs. Kragh yndede at skabe figurative billeder med fokus på spændingen i bevægelsen, og bevægelse er der rigtignok, også hos farisæeren der tager sig til hovedet over den skamløse indtrængende, som Jesus så ubetinget tager i forsvar.
Kristus er fremstillet med en byzantinsk glorie efter Skovgaards forbillede i Viborg Domkirke. Den veluddannede Johannes Kragh var assistens hos Joakim Skovgaard, der en generation tidligere havde valgt samme hovedmotiv til Ejby Kirke v Odense (hvor Skovgaard forresten brugte sin datter som model). Johs Kragh mestrede mange teknikker og materialer og fik lov at udsmykke mere end en snes danske kirker. Han levede fra 1870 til 1946, og da dette alterbillede er malet i hans dødsår, må det være hans sidste. Bysilhuetten i baggrunden kunne være moderne, selvom billedet ikke er det, tværtimod. Man vil måske kalde det ‘glansbilledagtigt’ med den følsomme, langhårede unge pige foran den rødkjortlede Kristus. Men det anskueliggør på rørende og underholdende vis en evigt god historie.
Mange tak til kirkens ansatte Finn Toftegaard og Gunvor Sandvad for hjælp med fotos.
Birgitte Bech kirkekunst 