Kunst til kirkeåret

19. søndag efter trinitatis

1994 Niels Guttormsen, Fonnesbækkirken Ikast Claus Screenshot 2018-09-30 14.45.43.pngHIMLEN ER ÅBEN

Erfaringen af at himlen åbner sig, er et tema i teksterne til 19. sø. e. trin. 2. rk.

Fra Det gamle testamente læses om Jakobsdrømmen: Den udlændige Jakob, som sover på en sten i Betel, skuer himlens port, hvor engle går op og ned ad himmelstigen. Rystet konkluderer Jakob, at Gud findes på dette sted, hvorpå han med olie indvier stenen som et kultsted.

I Det nye testamente frigøres religionen fra kultstederne. Gud skal ikke tilbedes her og der, men i ånd og sandhed. Ikke altersten eller bygning er kongevejen til Gud, men den levende Menneskesøn. Iflg. Johs.1 lover Kristus den troende Nathanael, at han sammen med Jesus vil komme til at se store ting: “I skal se himlen åben og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen.”

Gud er fri til at give sine gaver hvorsomhelst og til hvemsomhelst, og helligstedet har i kristendommen ‘kun’ symbolsk karakter. Men mennesker har stadig brug for at have rum for helligholdelse af troens ord og ritualer, hvor evangeliet om Menneskesønnen og Guds åbne himmel kan deles. – Derfor bygger og forskønner vi med omhu vore kirker, så de stemmer sindet.

Fonnesbækkirken i Ikast fra 1994 er fra Niels Guttormsens hånd i hele sin arkitektur en fortælling om den åbne himmel. Temaet er iflg. kirkens eget opslag Himmelstigerne. De udvendige stiger fra himlen til kirkens tag og fra jorden mod himlen symboliserer hhv. Jakobskampen og Jakobsdrømmen. Den store marksten indgår i kunstværket. Øverst på korvæggen bag alteret ses Farvestigen, der “løfter sindet mod evigheden” med dragende, høje spalter af lys i regnbuens og liturgiens farver. De symboliserer kirkeåret. – Selvom englesynerne nok lader vente på sig, løfter vi gerne blikket og sindet mod himmelen i denne originale kirkebygning.

Kirken er et besøg værd, også fordi den huser forskellige andre seværdige kunstværker. Claus Jensen har fotograferet.

 

Samme fotograf står bag billedet af nedenstående rude fra tværskibet i Svendborg Vor Frue, som Trondur Patursson i 2004 har udsmykket med glasmalerier.

Her ser vi Himmelstigen stå op mod det sollyse himmelrum. Den færøske maler var som sejler på verdenshave fortrolig med naturens voldsomme elementer og fuglenes flugt, også albatrossers. Han lader i sin kirkekunst ofte netop albatrosser træde i stedet for engle, angiveligt med baggrund i gammel færøsk folketro om albatrosser som flyvende sjæle, der har vejledt sømænd i nød. Trondur Paturssons maleri af himlen, som åbner sig over Himmelstigen, er tydeligvis et påskedagsbillede. Vi ser i højre rude det grove klippelandskab med kvinder på vej til den sorte, tomme grav, hvorfra stenen er flyttet.

2004 Trondur Patursson Svendborg Vor Frue Claus Picture1

18. søndag efter trinitatis

2001 Maja Lisa Engelhardt, Kullerup våbenhus Claus Picture1

DET SANDE VINTRÆ

Kullerup Kirke, Nyborg, fik 2001 i våbenhuset indsat to smukke glasmosaikruder af Maja Lisa Engelhardt. Motivet er to Guds-identifikationer: Fra Det gamle testamente Den brændende tornebusk, fra Det nye testamente Det sande vintræ. Sidstnævnte ses her i Claus Jensens foto.

Vintræets brune stok henter fra dybet sin saft til grenene, som ikke kan have et liv for sig selv. Den hele plante sætter grønt løv og fulde, blå drueklaser, og øverst forvandler væksten sig til en ekstatisk vision af rent, hvidt lys med himmelblå rand, mindende om en vældig, hvid rose. Billedet er en tilbedelse. Det er ikke en naturskildring, men en Kristusepifani, og det er samtidig et billede af menigheden, som opretholdes af Kristus – med netop vinen som glædens tegn.

Jeg kommer til at tænke på, hvordan den alt for tørre danske sommer i år ikke kunne hindre vinplanternes frugtbarhed, men omvekslede sollyset til en særligt rig druehøst. Vinstokke kan have overraskende dybe rødder.

Johannesevangeliets “jeg er” ord bliver ved med at kaste inspiration af sig til prædikener, poesi og billedkunst. Det gælder ikke mindst det levende og livgivende træ. Motivet er med fra de ældste, romanske stenbilleder over middelalderkrucifiksernes små skud fra korstræet og fremme i nutidskunsten. Mere end nogensinde vælges motivet på linje med andre latente Kristusbilleder som lyset og vandet og kornet af samtidskunstnere, der finder figurative Kristusbilleder umulige og foretrækker det enkle. Kristussymbolet forældes ikke, og det inspirerer stadigt til originale visuelle nytolkninger, den ene smukkere end den anden. – Der er basis for en hel kunstbog med vidunderlige billeder af vintræer og livstræer fra tusind års dansk kirkekunst, – og dertil kommer betydningsladede, åndfulde skildringer af træet i den øvrige kunst, fx hos Larsen Stevns. – Andre kulturer og religioner tillægger også træet en arketypisk og mytisk karakter, men den specifikt kristne forståelse af træet har vel korset med i forståelseshorisonten, ligesom druens saft her har en dobbelt betydning.

17. søndag efter trinitatis

 

2017 Bertil Vallien Uldum Screenshot 2018-09-08 09.28.26.pngINKLUSION

Toldere var som bekendt berygtede for at profitere på samarbejdspolitiken med besættelsesmagten,  men iflg Mark. 2 kalder Jesus netop toldere og andre syndere til disciple og bordfæller. Han giver de mange forliste liv en ny begyndelse og retning. Hans inkluderende bordfællesskab var og er et sensationelt tegn på Guds riges åbenhed. Det skal aldrig være en lukket fest. – Jesus lægger ikke skjul på, at der vil komme tider med sorg og afkald, men NU er der gilde, tilmed med vin som glædens tegn! For når Messias er til stede, rører himlen ved jorden.

Mange nadverbilleder kan tjene som anskueliggørelse af Jesu bordfællesskab med ‘revl og krat’. I stedet har jeg dog her valgt en glasinstallation med titlen “Mod lyset”. I forbindelse med åbningen af Uldum Kirkes østvindue inviterede man den kendte svenske glaskunstner Bertil Vallien til udsmykningsopgaven. Kunstværket har mange fællestræk med Bertil Valliens forudgående udsmykning i Brännkyrka Kyrka, hvor et blå hav dog fylder nederste del af cirkelen.  2017 realiseredes drømmen i Uldum: 16 ikoner med bibelske referencer indgår i billedfladen, til venstre de nytestamentlige til højre de gammeltestamentlige. Ikonmotiverne er udvalgt af kunstner og menighedsråd i fællesskab. Nederst i venstre hjørne finder vi netop symboler for den inkluderede “synder”: en nøgen prostitueret, og for bespisningen: fisk og brød (svensk knækbrød).

Discipelkaldelsen repræsenteres af 12 ‘vinduer’ i den hvide tværgående akse. Den signalerer bevægelsen ud i verden. Den hvide lodrette akse betegner linjen mellem himmel og jord. Den er præget med en Kristusikon og derover et treenighedssymbol (ikke synligt på dette foto). Dette krones med guld i overflod som en hyldest til den himmelske konge. Hele billedet er broget og mangfoldigt, men fremtræder alligevel som en helhed, fordi alt bindes sammen, alt inkluderes, i en gylden ring, der kan tolkes som symbol for helhed og evighed.

 

Foto er et navnløst privatfoto, fundet på internettet.

16. søndag efter trinitatis – “lillepåske”

 

2017 Christian Lemmerz Lazarus, Bispebjerg Hospital Screenshot 2018-09-03 20.03.31.pngLAZARUS

Denne septembersøndag langt fra kirkens festhalvår er fra gammel tid kaldt lillepåske, fordi evangeliet iflg. begge tekstrækker handler om opstandelse eller rettere opvækkelse af en død.

Ligesom i forrige søndags evangelium aflægger Jesus besøg hos Martha og Maria. Denne gang er sorgen gæst i huset. Deres bror Lazarus er død og begravet og “stinker allerede”. Søstrene græder og Jesus ligeså. Vi inddrages i de sørgendes svære samtale om død og opstandelsestro. Livlinerne er vitale Kristusord : “Jeg er opstandelsen og livet” og “Hvis du tror, skal du se Guds herlighed”. – I denne dramatiske fortælling bevæger opstandelsestroen sig fra abstrakt til konkret, fra fremtidshåb til det allerede virksomme. Evangeliet om at Kristus kalder Lazarus ud af graven, viser os hvem Gud er.

Kunstneren Christian Lemmerz ( f. 1959) kan øjensynligt skabe hvad han vil, lige indtil indblæsning af livsånden. Her har han formgivet en Lazarus, der står oprejst og stærk og med en indbydende gestus som Thorvaldsens Kristus. Samtidig er han skildret som et dødeligt menneske. Posituren er klassisk smuk, men ikke desto mindre er kroppen blotlagt med grel realisme som anatomiske bestanddele. Naturvidenskab møder bibelhistorie og  kirkekunst i denne 3,5 m høje bronzeskultur, som fra 2017 har stået foran Bispebjerg Hospital.

Jeg har på nettet i medicinsketidsskrifter.dk fundet Peter Engedals stærke foto og et citat af professor Morten Kyndrup, der fremhæver tvetydigheden som en kunstnerisk kvalitet: “Snarere end at gå den traditionelle vej og skabe den genopstandne Lazarus som et smånaivt entydigt billede på håb, har Chr. Lemmerz formået at give sin skulptur den kant og den tvetydighed, der gør, at man får trang til at studere den igen og igen. Der er også noget fantastisk smukt og rent i, at skulpturen respekterer den ambivalens, vi alle genkender, når vi besøger et hospital.”

 

15. søndag efter trinitatis

1916 Rudolf Rud-Petersen, Adslev, ClausP1030143.jpg

DU GØR DIG BEKYMRINGER

I 1914 malede Rudolf Rud-Petersen til Adslev Kirke, Skanderborg, sit alterbillede med  ‘Jesus hos Martha og Maria’ . Billedet er smukt komponeret: Jesus har øjenkontakt med den travle Martha, til hvem han siger: “Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent”. Lyset falder fra vinduet og Kristus fint ned på den lyttende Maria, som “har valgt den gode del”.

Motivet har været uhyre populært i Danmark fra 1838 (Ditlev Blunck) og godt et århundrede frem. Det møder os på mindst 5 alterbilleder af netop Rudolf Rud-Petersen (1870-1961) og ca. 25 andre alterbilleder, mange af dem kopier. Omkring 2. verdenskrig blev det dog kunstnerisk umuligt at male sådanne genrebilledagtige tableauer med den konventionelle Jesusfigur i samtale med de stereotype søstre, den ene mere traditionelt  kvindelig og yndefuld end den anden.

Mit indtryk er, at prædikener – heldigvis – oftest tager den uundværlige Martha i forsvar. Der tales mindre om to kvindetyper og mere om to sider af enhver af os. Bekymrede og urolige er de fleste af os af mange ofte seriøse årsager, lidt selvretfærdige måske også, men evangeliet skal under alt dette åbne tilværelsens dybdedimension for os og tale trøst og beroligelse frem ved at vise os, hvad der bærer vort liv, når alt kommer til alt.

Foto: Claus Jensen

Høstgudstjeneste

1873 ukedt m Ubberup Valg, Claus Screenshot 2018-09-02 22.54.00

“Da over os det hele år/ sin fred han lyser gerne,/ og efter vinter kommer vår/ med sommer, korn og kerne” DDS 729 v 6

I Ubberup Valgmenighedskirke ved Kalundborg står den prædikestol, som grevinde Moltke skænkede ved kirkens tilblivelse i 1873. Dens felter, som jeg her har samlet i et billede, er bemalede med de nydeligste blomster. De fører os fra julens yndigste rose over påske og pinse til høstens modne korn.

Kirkens alterbillede er o. 1913 malet af Joachim Skovgaard. Det er en replik af krybberumsbilledet i Skagen Kirke og på loftet i Viborg Domkirke. Ubberup Valgmenighedskirke hedder da også Bethlehemskirken.

Iflg. kirkens 125års jubilæumsskrift vides idag ikke, hvem der har malet på prædikestolen. Malerens minde er måske visnet, men ikke disse blomster.

Foto: Claus Jensen

 

Per Kirkeby om forvandlingen – in memoriam på 80 års dagen 1. sept. 2018

2006 Per Kirkeby, Fredensborg Kirkes loft, Claus P1090959.jpg

Fredensborg Slotskirkes loft har fra 2006 været udsmykket med Per Kirkebys kolossale maleri af forvandlingens mirakel.

Dertil bringer jeg et relevant citat fra Kirkebys bog Kursiv, udg. 2007. Kontekst er drøftelsen af en mulig altervægsudsmykning i Frejlev Kirke ved Aalborg:

“Jeg tror ikke på den direkte illustration af de bibelske fortællinger. Så universelle de end lader sig forstå (…) At den tradition er helt stivnet og død, viser blot de påklædningsmæssige problemer som disse svage historiebilleder plages af. Er dette en eviggyldig historie eller et historisk genrebillede? (…) For at lave kunst der kan opholde sig i en kirke i dag, skal der sikkert ske et forvandlingsmirakel. For det er naturligvis utilfredsstillende med et abstrakt et eller andet som kunstneren påstår har noget med sagen at gøre. Men desværre kan kun det færdige resultat vise om der virkelig er sket noget. Motivforvandlingen er ikke en intellektuel beslutning.

Men hvad er der så med den altervæg, kom nu til sagen. Det er usikker grund. Jorden, vi går på, forskyder sig. De byzantinske bjerge gnidrer rundt. forkastninger og skælv og løsrivelse. I denne tilstand af forkastelse og løsrivelse møder man “Min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Den skælvende grund er Golgata. Træstammerne flyver genem luften. Himlen sortner til. Alt vendes om og går til. For at kunne genopstå, lutret og lysende”.

I kunstværket på Fredensborg Slotskirkes loft er der en sprække til den blå himmel!

Foto: Claus Jensen