25. sept. 2026 døde den meget værdsatte 76-årige kunstner, der blev kendt for sin neorealistiske stil, også i kirkelig sammenhæng. Bjarke Regn Svendsens kirkekunst beriger nu Skovlund Kirke, Lyne Kirke og Tistrup kirke, idet kunstneren netop nåede at færdiggøre sit nye, meget levende korsmaleri til Tistrup Kirke.
Her viser jeg Bjarke Regn Svendsens bemærkelsesværdige alterbillede “Trøsteren” fra 2013, som hænger i storfeltet i renæssancetavlen i Lyne Kirke. En illusionistisk malet skygge af et kors bringer her historien om forsoning ind over en grå virkeligheds rustne blikskur med lås. Værket kalder på tydninger, og nogle i menigheden har tolket billedet som udtryk for håb om, at Kristus selv låser op. – Godt at vi fik dette stykke dansk kirkekunst, som ikke ligner noget andet! – foto: Claus Jensen.
Æret være Bjarke Regn Svendsens minde!
