August og september har bragt os høstens guld, og mange kirker holder festlige høstgudstjenester. Herligt at se, hvordan kirketjenere her og der har gjort sig umage med at præsentere overdådigheden! Med kirke- og hjerterum giver vi plads for taknemmelighed for gaverne. – Men herefter melder vemodet sig umiddelbart: Når farver og fylde afløses af visnen og mørkere dage, stemmes sindet i mol. Sansningen af naturens død øger bevidstheden om vores egen – og vores kæres. I kirken må der altså efter høsten tales om død, og ikke bare den ideelle død, hvor et gammelt menneske ”sov ind, som sol i høst går ned” (med citat fra Grundtvigs Kirkeklokke), men også den grumme og utidige død.
I evangelieteksten fra Johs kap. 11 hører vi, at Jesus græder sammen med Lazarus’ sørgende søstre Martha og Maria (som omtaltes sidste søndag) og selv oprøres over sin unge vens død. Teksten fortæller om deltagelse i sorgen og om protest, men først og fremmest om Guds magt over døden. Som Johannesevangeliets forsmag på påsken med dens ubegribeligt grænsesprængende håb hører vi denne søndag Jesus sige til Martha: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør”… og ude ved graven, hvor Lazarus ligger som lig på fjerde dag: ”Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” Kristi ord er handling: Han forlanger gravstenen taget væk, tilbeder Gud og råber ’med høj røst: ”Lazarus. Kom herud!”’. Sammen med Martha og alle sørgende inviteres vi til at tro. Vi indbydes til at rejse videre ind i efteråret med dets mørkere dage i tillid til, at Gud er virksom, skabende, genoprettende, helende. Nu og siden.
Sidste søndag viste jeg på hjemmesiden et udsnit fra Viborg Domkirkes ‘billedbog’, hvor Joakim Skovgaard leder os frem mod påsken bl.a. ved scenen med Lazarus’ opvækkelse. Mange andre danske kirkekunstnere har taget dette dramatiske motiv op. I 1930’erne valgte Jais Nielsen således motivet til en rude i Grenå Kirke, og i 1949 indgik Lazarus’ opvækkelse ligesom Jesu opvækkelse af Jairi datter i Jais Nielsens imponerende glasmosaikker til de fem meget høje ruder i Vor Frelser Kirke i Vejle. Lazarus’ opvækkelse indgår under korsfæstelsen i den midterste rude over det gyldne nadverrelief, som Jais Nielsen også har tegnet.
Også i en enklere keramisk fremstilling har Jais Nielsen anskueliggjort fortællingen om Lazarus’ opvækkelse, nemlig i vestjyske Tim Kirke (se nederst i opslaget på min hjemmesid). I alle udførelser har kunstneren med kras realisme vist, hvordan stanken fra liget får nærtstående til at holde sig for næsen, mens Kristus suverænt kalder på den døde, som nu slår øjnene op.
Fotos: Claus Jensen.
Nedenfor 3 af de 5 ruder i vor Frelser Kirke i Vejle med Lazarus’ opvækkelse lige under korsfæstelsesbilledet.
Nederst udsnit af den keramiske udsmykning fra 1957 i Tim Kirke.
Birgitte Bech kirkekunst 