Stort til lykke med de 90 år til billedkunstner Adi Holzer

Adi Holzer er en kendt og folkekær kunstner, hvis fantasirige billeder ofte skaber en atmosfære af eventyr og trylleri.

Adi Holzer har opnået stor betydning som kirkekunstner: 23 danske kirker har han udsmykket – foruden mange sognegårde: skulpturer og malerier, også på glas. Holzers værker er ikke til at tage fejl af: Hans frie og poetiske fortolkninger af kristne motiver og symboler møder os med en let penselføring og klare kontrastfarver, undertiden også flader af guld. Undertiden står den festlige farvepalet i et spændingsforhold til tungere motivers indhold.

Somme tider udfordrer kunstneren os med en næsten skjult tekst eller bogstavekode i billederne, således også på det her viste billede:

Adi Holzers sidste store kirkeudsmykning er, så vidt jeg ved, Niløse kirkes udsmykning fra 2018 med altertavle og prædikestol. Altertavlen har i lukket tilstand et Golgata-motiv, i åben tilstand, som ses her, et billede af den velsignende Kristus, siddende som indbydende vært mellem fløje med bl.a. himmelstige og vindrueranker. I guldbræmmerne over og under billedet ses indskriften GUD ER KÆRLIGHEDEN hhv. KRISTUS ER OPSTANDEN. Nede i hovedfeltets venstre hjørne øjnes fire bogstaver: A Æ T G. De forklares som er kunstnerens ydmyge salut: Al æren tilkommer Gud. Foto: Claus Jensen.

Mange tak for festen, Adi Holzer!

Skriv en kommentar