Påskedag og anden påskedag, 2. rk. – Frygt ikke!

Hvis medfølelse med den mishandlede krop kunne hele den…, hvis en borende anger over svigt kunne betyde en ny chance…, hvis en afsindig længsel kunne kalde ham tilbage…, men nej, han var død, død og begravet! Hans venner havde skjult sig i rådvildhed og angst for samme grumme skæbne; der var ikke noget at sige eller gøre, tilhængerskaren var opløst, sagen var tabt, verden blevet tom og stum. Tilbage var kun at liste ud til den famøse grav, hvor håbet lå begravet. I det ærinde gik kvinderne søndag morgen hjemmefra; de kunne alligevel ikke sove. – Herefter forandredes alt! En lysende engel talte til kvinderne ved den væltede gravsten: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået”… Kvinderne ”skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.” Hvad menneskers medfølelse, anger og længsel ikke kan udvirke, magter livets stærke Gud: at kalde Kristus til live og genskabe menneskers håb. Jeg ved ikke, om kirkens blotte eksistens kan godtages som bevis for Kristi opstandelse, men verden blev vidne til et mirakuløst stemningsskift fra handlingslammelse og trøstesløshed til mod, ja fra dødsangst til dødsforagt. Nu var der nyt at fortælle, og fortælles skulle det! En tom grav alene kan næppe skabe opstandelsestro, et ligs forsvinden kan forklares. Troen opstod af det uforklarlige, af menneskers rystende erfaring af alligevel at møde den korsfæstede som deres levende Herre, modtage hans tilgivelse og fred og blive fyldt af glæde. Påskeberetningerne stritter i så forskellige retninger, at en rekonstruktion er umulig, men i kirkerne samles vi stadig for at fortælle dem og synge glade sange herom.

Det valgte billede er malet af Mogens Hoff i 2007 som et triptykon til Grurup Kirke på Thy. Kunstmaleren Mogens Hoff blev født i 1934 og døde året efter at have malet påskebilledet. Med en skitseagtig let streg har han malet adskillige bibelske scener og bidraget til udsmykning af mindst 6 kirker. Hovedværket er altertavlen fra 2005 i Romdrup Kirke, hvor Maria Magdalene møder den opstandne i gravhaven. Her vises Niels Clemmensens foto fra Romdrup. Tak, Niels!

Hoff lader typisk sine billeder følge teksten, som her med den tomme grav og den lysende engel i hovedfeltet og de afvæbnede vagtposter i periferien. Tre kvinder, vores påskevidner, fylder altertavlens nordlige fløj, belyst af englens “lynild”. Smukt løfter den lysblåklædte Maria sit hoved og ser og lytter. Om lidt er hun på farten med påskens nyhed! Fotos: Claus Jensen.    

Skriv en kommentar