Så er det tid, opfyldelsens tid. Fortid, nutid og fremtid forenes i højtid. Med barnets fødsel indtræffer det NU, der har evighed i sig. Esajas jubler om den messianske barnefødsels rækkevidde “fra nu og til evig tid”. Guds tid er inde. Ventetiden er omme. Paulus skriver til galaterne om tidens fylde: “da tidens fylde kom, udsendte Gud sin søn, født af en kvinde”… Historie bliver til frelseshistorie. Lukasevangeliet forankrer verdenshistorien i Guds kosmiske historie: “Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem…” Her i Betlehem tjener Augustus’ imperialistiske optælling og Marias biologiske nedtælling som brikker i evangeliets guddommelige håbsfortælling. Engle synger for hyrderne om “en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er født jer en frelser”. I dag! – Vi bliver samtidige, som generationer før os blev, når vi syngende går “med stille sind / som hyrderne til barnet ind.”

Det græske begreb kairos betyder ‘den rette tid’ i betydningen ‘det rette, gunstige øjeblik’, til forskel fra kronologisk tid, som blot er den neutrale klokke- og kalendertid. Kairos er øjeblikket modtaget som en guddommelig åbning. –
Den spændende færøske kunstner Sigrun Gunnarsdottir har i 2012 skabt en serie billeder med titlen Kairos, som beskæftiger sig med et barns fødsel, tolket som et glimt af det hellige. Her vises et af disse magiske og humoristiske billeder af det forunderlige moment, hvor moden kone møder nyfødt barn og omvendt. Er det en jordemoder eller en mormor? – Sigrun Gunnarsdottirs billeder beskæftiger sig ofte med relationen mellem bedsteforældre og barnebarn i religiøst perspektiv -. Der er øjenkontakt og sjælekontakt i øjeblikket. Øjeblikket akkompagneres af en engels trompetfanfare. I billedets midterakse ses øverst en stor stjerne, nederst en gylden urskrive med romertal. Viseren peger mod 12, altså mod midnat og mod stjernesolen. Der associeres måske til julesalmen ‘Det kimer nu’: … “og ret som midnatshanen gol / blev Jakobs stjerne til en sol”. Med dette foto af Sigruns maleri, som er i privateje, vil jeg ønske alle en glædelig jul!