Pinsedag – “Da blev de alle fyldt af Helligånden”…

 

1903 C.N. Overgaard, Ballerup Kirke, Claus P1140050.JPG

C.N Overgaards højtidsrude fra 1903, Ballerup Kirke. Udsnit med pinsemotivet
Foto Claus Jensen

1903 C.N. Overgaard, Ballerup Kirke, detalje Claus P1140053

Evangelieteksten fra Joh 14 er endnu et afsnit af Jesu afskedstale, hvor han lover at tage bolig i disciplene med Helligånden, som vil give dem kærlighed og fred. – Det er i apostlenes gerninger kap 2, vi finder fortællingen om løfternes indfrielse med Åndens udgydelse på pinsedagen: …“med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.”  Hermed rulles den babelske kommunikative forvirring så at sige tilbage med fælles forståelse som følge, og det treenige gudsbegreb er fuldbyrdet.

Kirkens billedskærerkunst har siden middelalderen anskueliggjort pinseunderet med ildtunger sat på apostlene og på moder Maria. Motivet synes dog at være sat på pause i nyere tid, indtil det fra 1900tallet, efter rationalismen, dukkede op igen. Flere moderne kunstnere har skabt stærke udsmykninger med ilden som gudssymbol. Oftest symboliseres Helligånden dog fortsat ved en due, som er en gammel bekendt fra fortællingen om Jesu dåb. Det er en kombination af duen og små hvide ildtunger i glorierne, der symboliserer Helligånden også i Ballerup Kirke. Her har kunstneren C.N. Overgaard forenet julen, påsken og pinsen i en fin lille østvendt rude i kirkens nordlige side. Øverst i ruden finder vi pinsemotivet, hvor disciple og Maria med opadvendte ansigter modtager den dalende due. Det er et dekorativt værk i skønvirkestil fra 1903.  C.N Overgaard (1851-1929) har begået enkelte altermalerier, men det er fortrinsvis med glasmosaikker, han har prydet de danske kirker. Ca. 23 kirker har han dygtigt udsmykket – uden at skabe egentlig fornyelse i kirkekunsten.

Grundtvig har skrevet vidunderlige pinsesalmer, og den grundtvigske Skovgaardfamilie har da også taget pinsemotivet op. Der findes bemærkelsesværdige fortolkninger af pinsen af Joakims bror Niels Skovgaard i Imanuelkirkens altermaleri og af Joakims søn Johan Thomas Skovgaard i Messiaskirkens korruder. Det vender vi tilbage til

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s