Christen Dalsgaard, Den gode hyrde, inspireret af Matt 18, Ljørslev kirke Morsø. Foto. Claus Jensen
Hyrdemotivet har baggrund i adskillige bibelske tekster: Ezekiel 34, hvor Herren siger. “Jeg vil selv søge efter mine får” og Ps. 23, hvor ‘fåret’ tillidsfuldt taler: “Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge” .., et tidløst, paradisisk billede. Til disse gammeltestamentlige billeder føjer det nye testamente først og fremmest den pointe, at det er den gode hyrde alt om at gøre at bjærge det enkelte får, og at hyrden sætter sit eget liv til for fårene. Her mellem påske og pinse danner hyrdemotivet således forbindelse mellem fortællingen om, at Jesus gav sit liv, og fremblikket på menighedernes ledelse. Vi møder i det nye testamente hyrden i 1. Pet. 2, Matt 18, Luk 17 og i dagens evangelietekst Joh. 10.
Selvom vi siden Jeppe Aakjærs tid dårligt nok har haft en faktuel hyrdekultur i Danmark, er motivet stadig lettilgængeligt og trøsterigt, lige yndet hos småbørn og pårørende ved begravelser. Endnu efter årtusindskiftet kaster det igen nye billedtolkninger af sig.
I kirkekunsten har hyrdemotivet været væsentligt i oldkirken (med en vis arv fra førkristne figurer), men i Danmark kom det først til at spille en rolle i sidste del af 1800tallet og da ganske særligt i den grundtvigske kunstnerkreds. En af de første kendte danske hyrdemalere er Christen Dalsgaard (1824-1907), hvis maleri af den gode hyrde i Ljørslev Kirke på det grundtvigsk prægede Mors var inspireret af Matt. 18, men billedet af de høje bjerge stammer måske fra Ezekiels hyrdetekst. Det blev til i nationens skæbneår 1864. Dalsgaard viser her, hvordan den opofrende hyrde hastigt er på vej i et dramatisk bjerglandskab for at redde det ene fortabte lam. Dalsgaard forbliver her i lignelsens billede og giver altså ikke hyrden traditionelle Kristustræk. Derimod er Dalsgaards hyrde blond og klædt i nærmest oldnordisk dragt.
Chr. Dalsgaard fra Skiveegnen blev præget af Eckersbergs skole og slog igennem som landskabsmaler og almueforherligende genremaler. Han huskes især for fortællende, psykologiske tærskelbilleder med længselsfulde mennesker ved vinduer eller i døråbningerne. Dalsgaard tjente til brødet som tegnelærer på Sorø Akademi, men fik i 60’erne og 70’erne også en række altertavler som opgave: mindst 13 blev det til, mange til grundtvigske valgmenigheder. Da der ikke var bud efter flere altertavler, malede Dalsgaard småbilleder med bibelhistoriske scener, hvoraf et par hænger i Sorø klosterkirke. Som overbevist grundtvigianer ønskede han at lade kunsten medvirke til en lys, kristen forkyndelse.
Til den grundtvigske inderkreds hørte Skovgaardfamilien, som mellem 1892 of 1920 skabte hyrdebilleder til Vester Hæsinge, Imanuelskirken, Bøvling, Stenstrup, Rigshospotalet, Bejsnap, Egebæksvang, Sir og Nykøbing Mors kirker, sikkert flere – foruden en del kopier. Hyrdebilledernes antal blev øget af Joakim Skovgaards assistenter Kaj Gøtzsche, Rudolf Rud-Petersen og Niels Larsen Stevns. Billederne indgik i en fin symbiose med Grundtvigs hyrdesalme ‘Hyrden er én og så hans hjord’.
Joakim Skovgaards hyrdebillede fra 1892 med citat fra Ps. 23 i Vester Hæsinge Kirke. Foto: Claus Jensen. Her er landskabet ikke udansk.
Endnu et hyrdebillede skal nævnes, som ligger lidt uden for den nævnte kreds: det som Johan Rohde i 1895 malede til Fly Kirke. Det er et symbolistisk billede, der viser Kristus som hyrde stående i et bemærkelsesværdigt smukt midt-vestjysk ålandskab med tillidsfulde får i forgrunden og den tårnløse Karup Kirke i baggrunden for enden af kirkestien. Johan Rohde malede mange landskaber, også flere med Karup Kirke, men dette billede er mig bekendt hans eneste altertavle. Der har været interesse om, hvem der var hans Kristusmodel, og svaret er måske fundet: en sammenligning med Rohdes samtidige portræt af forfatteren Henrik Pontoppidan viser slående lighed, specielt i skildringen af det lyse blik. Rohde har iklædt sin Kristus en himmelblå dragt og placerer ham med korsglorie ikonisk og tidløs ikke bare i landskabet, men i lokalbefolkningens sjælelige liv. Den i samtiden progressive maler og designer Johan Rohde (1856-1935) var efter en rejse bl.a. til Paris med til at introducere symbolismen i Danmark, og i utilfredshed med Kunstakademiets undervisning var han i øvrigt med til at stifte Kunstnernes Studieskole og Den frie Udstilling.
Johan Rohde: Den gode hyrde, 1895, Fly Kirke. Foto: Claus Jensen
Birgitte Bech kirkekunst 