3. – 4. søndag i advent

1500ca Ruds Vedby altertavle JK Døberen mellem Esajas og far Zacharias Screenshot 2018-09-11 20.34.10.png

EN ENGEL SPØRGER – OG FÅR SVAR

“Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” – Spørgsmålet, om Jesus virkelig er svaret på menneskers bønner, er det spørgsmål der kan stilles på hele den søgende menneskeheds vegne. Iflg. Matt 11 afsendes det påtrængende spørgsmål til Jesus fra den fængslede Johannes Døber, der sidder på Herodes dødsgang. Jesus svarer, ikke med Ja eller Nej, men med en henvisning til, hvad hans ledsagere kan høre og se: “Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for de fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig” Dette svar er ikke et facit, men en forkyndelse, som kan modtages med forargelse – eller med tro. Undertoner klinger med fra profeten Esajas henrykte messianske tekst (Es 35), som Grundtvig har taget under kærlig digtersk behandling i adventssalmen ‘Blomstre som en rosengård’

Evangelieteksten Matt 11 vender også projektøren mod Johannes Døber selv. Via et Malakia-citat giver Jesus ham rang af en Guds engel (= sendebud): “Det er om ham, der står skrevet:’ Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig”. Iflg. Johs 1 identificerer Johannes sig tilsvarende: “Jeg er ‘en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej,’ som profeten Esajas har sagt.” – Denne dybt interessante historiske skikkelse var på mange måder en parallel til Jesus. Deres fortællinger føjes i evangelierne smidigt sammen ved, at Johannes tildeles den underordnede rolle som ham, der ikke blot døber Jesus, men peger hen på Kristus, på “Guds lam”.

Specielt i adventstiden insisterer kirken på at give Johannes rum som netop forløberen, som overgangsfiguren. Jævnfør Johs replik iflg. Johs 1,27:…”midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig at løse.”

Vore nulevende traditioner giver ikke megen plads til Johannes, men i ældre kirkeudsmykninger figurerer han i rigt mål: I middelalderen var han æret som martyr og den største helgen ved siden af Maria.

Selvom de yderste fløje er gået tabt, er altertavlen i Ruds Vedby Kirke, Sorø, en flot senmiddelalderlig præsentation af Johannes og hans liv. På de bevarede fløje ses 4 scener af Johannes liv, der skal læses med uret: 1. Johannes døber Jesus i Jordanfloden, 2. Johannes fængsles af tre vagter for at have irettesat kongehuset, 3. Johannes halshugges knælende, mes Salome, den dansende prisesse, ser til, 4. På et fad frembærer hun Johannes hoved til Herodes og Herodias. I altertavlens hovedfelt ses en kraftfuld Johannes tronende, klædt i asketens kamelskind (inkl. hoved), vendt mod Gudslammet som Kristussymbol. Her finder vi også en fin, lys engel, som hædrer ham med en tredobbelt martyrkrone. Johannes flankeres af Esajas og Zakarias, Johannes gamle, profeterende far. – Den fremragende tavle blev o. 1500 betalt af Kirstine Rosenkratz fra den nærliggende herregård og stafferet af Hans Lauridsen fra Næstved. Billedskærerens navn er ikke kendt.

I Holckenhavn Kapel findes en bemærkelsesværdig efterreformatorisk udsmykning med relieffer, som bl.a. viser Døberen i færd med at stille spørgsmål til Jesus gennem fængselstremmer. Kapellet er desværre lidt svært tilgængeligt.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s