DU VIL IKKE, HVAD GUD VIL, MEN HVAD MENNESKER VIL
5. sønd. e. trin. er Peters søndag: Første tekstrk. fortæller om Peters forbløffende fiskefangst på Jesu bud. Anden tekstrk. fortæller, hvordan Peter, første mand, vover at bekende troen på Jesus som Messias, Guds søn. Trosbekendelsen prises af Kristus som en bekendelse der kan bygges kirke på. Den er stærkere end dødsriget, den kan åbne Himmeriget… Her skulle vi så kunne holde fest for Kristustroen og Peter, men straks går det galt. Peter har ikke forstået, at hans Messias er på vej til Jerusalem for at dø, og Peter prøver at tale Jesus fra lidelsens vej. Da bliver Jesus vred, som den der er svigtet af sin nærmeste, og som må kæmpe mod fristelsen i samtalen: “Vig bag mig, Satan!” Mattæusteksten slutter – i tråd med flere tidligere trinitatistekster – med en opsang om at fornægte sig selv.
Mig bekendt er det eneste stykke dansk kunst, der griber fat om denne konflikt mellem Jesus og Peter, dette maleri fra 1910-11 af Niels Larsen Stevns, “Vig bag mig”. Hvilket kunstværk! Stevns viser et stærkt bevæget øjebliksbillede af en beslutsom Jesus i stærkt trav mod Jerusalem. Vreden øger kun hans fremdrift. Uden at sænke farten drejer han hovedet for skarpt at sige fra; hans hånd er knyttet. Peter følger efter, men er samtidig ved at gå bagover, overrumplet af Jesu heftighed.
De to nordisk udseende skikkelser er skildret med skulpturel tydelighed og rytme dér på den solbeskinnede landevejen. I det farvestærke maleri svarer Jesu røde kjortel til temperamentet. Jesu ansigt er oplyst, så lidenskaben ses. Noget metafysisk ophøjet er der ikke ved hans udseende her. Vi får derimod et indgående psykologisk studium, som kunstnerisk løfter sig over de fleste alterbilleder. Maleriet er som flere af Stevns bibelske værker et museumsstykke. Det tilhører Sorø Kunstmuseum, hvor man bakker op om projektet at vise ‘kunst til kirkeåret’.
Billedet er ikke bare gengivet, men analyseret med stor indsigt i Mikael Wivels bog ‘Lysets tøven’
Birgitte Bech kirkekunst 