En række af kirkeårets nyligt læste tekster har holdt et spejl op for mennesker, som vi med ulyst må genkende os selv i: I teksternes spejl har vi set apatiske mennesker, selvretfærdige mennesker, mennesker med råddent sprog…, og nu skal vi i Matt. kap. 20 se på billedet af menneskers uflatterende kamp om de mest fremtrædende positioner: Brødrene Jakob og Johannes’ mor plager Jesus om at love sønnerne de fineste pladser i Guds Rige; deres liv som disciple kan jo koste dem dyrt… De andre disciple er naturligvis straks alarmerede over måske selv at blive forbigåede. Jesus giver så dem og os en lektion i forskellen på verdens tilstand og Guds Rige: “I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer”.
Ser vi på verdens aktuelle tilstand, ligger den triste erkendelse lige for: den ikke ubetinget er ændret til det bedre. Magthaveres undertrykkelser og misbrug synes mange steder snarere opskaleret i takt med udvikling af potente våben og overvågningsteknologi. I de mellemliggende årtusinder har mennesket fået styr på en hel del, men åbenbart ikke overordnet på eget afsindige magtbegær. Tilmed smuldrer i disse år de møjsommeligt opbyggede retsinstitutioner, så det nye dogme er, at ‘magt er ret’, gudbedredet!
Mere end nogensinde har vi brug for evangeliets modfortælling om, at virkelig storhed ligger i at give sig selv for andre. Jesus sætter sagen på spidsen med udsagn som: “den, der vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener”… eller sågar “træl”. – Hos en nutidig dansker giver dette nærmest åndenød og kalder billedet frem af Laura i Matador, der modtog en flygtig hædring for 25 års tro tjeneste for så straks med trætte fødder at vende tilbage til det ventende grisehoved i Varnæsdomicilets nedre regioner. – Hver ny generation har brug for at gentænke, hvordan individualisme, identitet og ønske om anerkendelse må forholde sig til det dybere kald til at leve et mindre selvoptaget, et mere givende liv, der sætter medmenneskers tarv i centrum. Hvordan inspirerer Guds Rige os på retfærdig vis til et givende liv i verden? Er det her, vi skal genoplive den lutherske tanke om arbejdet som et kald, en tjeneste for både mennesker og Gud? Eller haster vi frem til evangelietekstens endelige fokus som vores helle: at pege på det menneske ud af alle mennesker, der gav det hele – også for os: “Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange”. Her løftes Jesu liv og død op til at være kærlighedens og tilgivelsens eviggyldige symbol og vores absolutte modbillede mod den fordømte magtkamp.
Hvor finder jeg en kirkekunst, der viser dialektikken mellem på den ene side verdens rå magt og undertrykkelse og på den anden side Jesu mytiske modfortælling, helst et kunstværk med aktuelle udtryk? Et svar kan være den talentfulde fynske maler Sys Hindsbos alvorstunge malerier. Ikke uden forbindelse med egen traumatisk familiehistorie omkring 2. verdenskrig har hun mange gange skildret magthavere og deres ofre, ofte i gådefulde, surrealistiske sammenstillinger. Hendes billeder af undertrykkelse kan være grumme med både tortur og henrettelser, hvor såvel ofre som bødler oftest er mænd, sidstnævnte delvist uniformerede. Sys Hindsbo (f. 1944) er en skarp og veluddannet mennesketegner, som kommer langt med sort/hvidt. – Hendes hudløse værker ses bl.a. på Aalborghus Gym., ved Kliplev Kirke, Ørslev Kloster og Nykøbing Falsters bispegård og har været udstillet i Kingos Kirke i Odense og Ølby Kirke i Køge. – Da man 2005-2015 i Nazaretkirken i Ryslinge overvejede et opdateret alterbillede i stedet for Chr. Dalsgaards og Emil Hansens nostalgiske idyl, var Sys Hindsbo på banen med et alternativ, og hendes gennemarbejdede altertavleforslag blev prøveophængt, men endte med at blive vraget af menigheden: Hendes spejl af verdens magt og magtens ofre var for ubehageligt. Her viser jeg søndre fløj af Sys Hindsbos alterbilledet med titlen “Emmausmåltidet”. Det er et kontrastfuldt billede af et par forholdsvis moderne herrer i hhv. habit og uniform ved et cafebord med kande og brød. Den stående mands jakke kan give associationer til en eller anden militærmagt, muligvis fra Europas nyere historie, altså som en bøddelmagt foran den korsfæstede, der viser sig som en vision i baggrunden. Det uniformerede opstandelsesvidne skjuler sine øjne i dette sandhedens chokerende øjeblik, hvor han modtager åbenbaringen af den lysende Kristus med hudflettet ryg. I dag er altertavlen formentlig i kunstnerens privateje. Foto er hentet i Kunsthallen Brandts fine udgivelse ‘Sys Hindsbo’. Foto af hele det trefløjede alterbillede ses nederst på hjemmesidens opslag.
Nederst i opslaget ses hele Sys Hindsbos triptykon med nadverbilledet tv. og skikkelser omkring korset i centrum.
Birgitte Bech kirkekunst 