Søren Kierkegaard skriver i ”Kærlighedens Gerninger” om betydningen af menneskers blik på hinanden. – Hvem er lille, og hvem er stor? – Om overtolder Zakæus fortæller Lukas i kap. 19, at han var påfaldende rig, og at han var lille af vækst. Han havde gennem sit embede gjort sig stor som en af byens magtfulde kendisser, frygtet snarere end respekteret. Samarbejde med hedninge var betændt i den jødiske kontekst, og i besættelsestidens terminologi ville vi kalde ham en korrupt kollaboratør. Det kunne ikke gå ubemærket hen, at denne formentlig velklædte, store, lille mand klavrede op i et træ for deroppefra at se den vandrende Jesus med følge. Bare som en nysgerrig tilskuer – eller som et menneske i nød for en ægte relation? – Hvis vi selv har erfaret en situation, hvor der af alt for gode grunde var kold luft omkring os, kender vi den lammende følelse af selvforkastelse og forladthed, som vi ikke kan løfte os selv ud af…
Iflg. den vidunderlige evangelietekst indtraf nu for Zakæus den omvæltende hændelse, at Jesus løftede blikket og henvendte sig direkte til Zakæus i træet: ”Skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.” Jesu besøg hos den foragtede skatteindkradser vakte social forargelse i samtiden. Men for al fremtid lyser episoden som et evangelisk paradigme i kraft af ordene: ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.”
Menneskesønnens blik på Zakæus forløste ham: I sin glæde snakkede værten febrilsk; det var ren tilståelse: ”Hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage”. Jesus så ham med den kærlighed, der skjuler en mangfoldighed af synder, eller rettere: kendte synden, men inkarnerede tilgivelsen og det håb, der ikke gøres til skamme. Kærlighedens nåde løftede Zakæus ud af forladthed og selvforkastelse og satte nye frugter: ”Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige.” Jesus ’så ham stor’. – Med et generelt opbyggeligt citat fra Kierkegaards “Kærlighedens gerninger”: ”Kan mistroiskhed virkelig se noget mindre end det er, så kan også kærlighed se noget større end det er. ”
Episoden er særstof hos Lukas, der har placeret den kort før Jesu indtog i Jerusalem. Vi har masser af dansk kirkekunst med indtoget som motiv, herunder også billeder med en eller flere skikkelser oppe i et træ, hvorved maleren kan have inddraget Zakæus i fremstillingen af indtoget. Vi kender ét dansk kunstværk, som koncentrerer sig om mødet mellem en vandrende Jesus og Zakæus i træet: det fremragende maleri af Niels Larsen Stevns, som jeg flere gange har brugt i opslag til denne søndag på min hjemmeside https://kirkekunst.net/Kunst . Denne gang har jeg søgt uden for dansk kunst og fundet et foto af en festlig, gylden ikon for Zakæus’ kaldelse, der vises som en tegneserie. I forgrunden vises mødet med hovedpersonerne, som gør talende håndbevægelser, i baggrunden ses gæstebuddet i Zakæus’ fine hus. I begge situationer identificeres Jesus ved korsglorie og initialerne JS KS (græsk) samt en skriftrulle, der viser ham som Ordet. Siddende foran Zakæus udfører Jesus en rituel gestus: en berøring af Zakæus’ pande som tegn for tilgivelse og for indvielse til det nye liv, der modtages af den let bøjede Zakæus med fremrakte, åbne hænder.
Birgitte Bech kirkekunst 