8. søndag efter trinitatis

1894-96 Picture1.png

HAN UNDERVISTE DEM SOM EN DER HAR MYNDIGHED, OG IKKE SOM DERES SKRIFTKLOGE. Sådan slutter Bjergprædikenen, og sådan slutter prædiketeksten til 8. sønd. e. trin.

Her har Jesus konfronteret de falske profeter, troløse bekendere og lovbrydere, som bygger på sand, – til forskel fra dem med klippefast grund, der “hører disse ord og handler efter dem”. Der vises hermed tilbage til hele bjergprædikenen og dens undervisning i kærlighedens lov. Vi behøver så ikke i første række bruge energi på at identificere den falske hhv den rene lære. Der kan være nok at gøre med at forholde sig til  kærlighedsløsheden, ikke mindst hos en selv.

I Nels Th. Mortensens gamle bog “Religiøs Malerkunst i Danmark” har jeg fundet Axel Th. Helsteds interessante maleri fra 1894-96 med titlen “Ve Eder. I Skriftkloge” – et koncentreret forsøg på at karakterisere Jesu myndighed til forskel fra de skriftkloges. Lykkes dette ? Den konventionelle hvidklædte Kristus kan aflæses som situationens herre – eller som værende trængt op i en krog.  Spørgsmålet er, om den i teksten fremhævede myndighed overhovedet KAN visualiseres. Den aflæses nok bedst i tilhørernes ansigter. Den essentielle autoritet er jo at finde i ordene.

Axel Helsted (1847-1907) var en velskolet dansk maler, som beviste sine evner som portrætmaler, folkelivsskildrer og genremaler med psykologisk sans. I 1886 døde hans unge hustru, og sorgen gjorde ham næsten uvirksom, indtil han vendte opmærksomheden mod det religiøse maleri. I 1890 rejste han på det Ancherske legat til Palæstina for at få inspiration til bibelske kompositioner. Efterfølgende malede han bibelske scener med kompromisløs realisme i det ydre, men også med psykologisk sans.

Axel Helsted har malet enkelte alterbilleder, bl. a. til Skovshoved Kirke.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s