5. søndag efter påske

“JEG BEDER FOR DEM, – – HOLD DEM FAST VED DIT NAVN” …lyder det bl.a. i Jesu ‘ypperstepræstelige bøn’ til Gud Fader iflg. Joh. 17.
5. sønd. e. påske læses om, at Jesus tager afsked, at han ikke længere er i verden, men dog ikke efterlader sin menighed. Han taler beroligende til den om herlighed, om evigt liv og om at være ét …
Guldaldermaleren Eckersberg har malet to alterbilleder med Jesu afskedstale som motiv, hvor Jesus står som en akse mellem himmel og jord, og Judas stol står tom. Det perspektivisk mest interessante, som findes i Frederiksberg Kirke, har jeg tidligere kommenteret. Nu vises den enklere og blegere version, som Eckersberg efterfølgende i 1841 malede til Købelev på Lolland, – selvom det i sin tid kneb med finansieringen heraf. Altertavlen i Købelev Kirke er nu blevet restaureret og fortjener mindst et nyt foto.

2017 Peter Callesen Margrethekrke Valby o_90_alterbillede_1

Peter Callesen, den danske kunstverdens sublime papirkunstner, har i 2017 skabt sin første, længe ventede alterudsmykning, som nok gør Margrethekirken i Valby en rejse værd. Også her ser vi Kristusfiguren opløftet i bøn for menigheden, idet han både er og er ikke i verden. Dette næsten transcendente billede kan læses som en moderne fortolkning af Kristi ‘ypperstepræstelige bøn’ og en forkyndelse af den store enhed: såvel enheden i Gud som enheden mellem Kristus og menigheden. Tre lette og lysende kvadrater er som et treenighedssymbol samlet i Callesens værk. På de hvide flader leger lyset i mangetydige figurer.
Hvor Eckersbergs billede har en entydig reference til en bibelsk scene, er samtidskunsten i kirken oftest fortolkningsåben: Ser vi himmelfarten, eller ser vi opstandelsen, hvor Kristus sejrende sprænger graven og lægger ligklæderne bag sig? Eller ser vi det genfødte meneske som en ny skabning med fuldkommen anatomi uden forkrænkelighed? Vi inviteres til at fortolke.
Se evt. mere dansk kirkekunst på @birgittebechkirkekunst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s